sekularfest, (lat. ludi saeculares, 2. ord afledn. af lat. saeculum 'tidsalder', her forstået som 'det længste tidsrum, et menneske kan leve'), romersk sonings- og fornyelsesfest, if. traditionen indført i 249 f.Kr. under 1. Puniske Krig, efter at De Sibyllinske Bøger (se Sibylle) var konsulteret. Sekularfesten fejredes i republikken med 100-110 års mellemrum, i kejsertiden noget hyppigere.
De berømteste ludi saeculares blev afholdt af Augustus i 17 f.Kr., de tre første dage af juni, udødeliggjort i Horats' kantate carmen saeculare, som indvarsler den nye, augustæiske tidsalder: "Guder, giv ungt folk rene, rette sæder! ...".
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki