José Ramos-Horta overværer en våbenoverlevering i Liquica i 2006.
José Ramos-Horta, f. 26.12.1949, østtimorisk uafhængighedsforkæmper og politiker. Ramos-Horta deltog i uafhængighedsbevægelsen fra slutningen af 1960'erne, da Østtimor stadig var en portugisisk koloni. Efter Indonesiens invasion i 1975 måtte han gå i eksil i Australien. Som en af lederne af uafhængighedsbevægelsen fik han i 1996 Nobels Fredspris sammen med C.F.X. Belo. I 2002 blev han det selvstændige Østtimors første udenrigsminister. Efter en politisk krise blev Ramos-Horta i juli 2006 udnævnt til premierminister i Østtimor; efter at Xanana Gusmão trådte tilbage som præsident i 2007 blev han med stort flertal valgt til ny præsident. Ramos-Horta blev alvorligt såret ved et attentatforsøg i februar 2008.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki