justitsråd, dansk titel, der gav rang i 4. eller 5. rangklasse. Efter enevældens indførelse 1660-61 var det hensigten at anvende titlen på medlemmer af Højesteret. Det skete dog langtfra konsekvent, og titlen blev efterhånden tildelt forskellige embedsindehavere, ligesom personer uden for statstjenesten kunne blive udnævnt til justitsråd som en påskønnelse. Tildeling af titlen ophørte i begyndelsen af 1900-t.
I Sverige har justitsråd siden 1809 været anvendt som titel for medlemmerne af Högsta domstolen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki