kommunestyre - kommunale opgaver

varetages i Danmark indtil udgangen af 2006 af 268 primærkommuner og 13 amtskommuner. Herudover er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune primærkommuner, der tillige varetager amtskommunale opgaver. Denne inddeling i den offentlige sektor ændres væsentligt som følge af strukturreformen: 1.1.2007 ændres antallet af primærkommuner til 98, mens amterne nedlægges, og 5 regioner oprettes. Betydelige opgaveflytninger skal være færdiggjort samme tidspunkt.

Kommuner og amtskommuner kan indgå aftaler om løsning af opgaver i fællesskab. Der kan i den forbindelse dannes kommunale fællesskaber, der varetager de opgaver, der er overladt til fællesskabet på de deltagende kommuners eller amtskommuners vegne, som det fx er tilfældet med de regionale naturgasselskaber og trafikselskaber.

Langt de fleste kommunale opgaver er fastlagt i lovgivningen. De vigtigste primærkommunale opgaveområder er vuggestuer, børnehaver og dagpleje, folkeskoler, biblioteker, ældreomsorg og kommunens fysiske planlægning, dvs. udarbejdelse og revision af kommuneplan og lokalplaner; endvidere forsyningsvirksomhed mht. el, vand, gas og varme, spildevandsafledning og lokalt vejvæsen.

Herudover varetager kommunerne administration af lovgivning om sociale ydelser, byggelovgivning samt miljø- og levnedsmiddelkontrol.

De kommunale forsyningsvirksomheder skal økonomisk hvile i sig selv. Det indebærer, at kommunen ikke på længere sigt må yde tilskud til eller tjene penge på forsyningsvirksomhederne.

Drift af sygehuse udgør den mest omkostningskrævende amtskommunale opgave (ca. 60%). Amtskommunerne varetager endvidere bl.a. særforsorg, døgninstitutioner for handicappede, gymnasieskoler, miljøtilsyn og regionsplanlægning.

Kommunalfuldmagtsopgaver. Ud over de opgaver, der er beskrevet i lovgivningen, kan primærkommuner og amtskommuner gennem den såkaldte kommunalfuldmagt varetage en række traditionelt bestemte opgaver vedrørende opfyldelse af almene behov i lokalsamfundet.

Hvilke opgaver kommuner kan løse i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, er dog ikke ganske klart. Som eksempler på kommunalfuldmagtsopgaver kan nævnes kulturelle arrangementer, anlæg af parker, badestrande og andre rekreative arealer samt generelt erhvervsfremmende foranstaltninger, fx handelsmesser, oplysningskampagner og reklamefremstød, der kommer kommunens erhvervsliv til gode.

Restriktioner. Kommuner må som udgangspunkt ikke yde økonomisk eller anden støtte til udbredelse af bestemte politiske, ideologiske eller religiøse opfattelser. Ligeledes må kommuner ikke udøve virksomhed med henblik på at opnå profit. Det antages endvidere, at kommuner ikke uden udtrykkelig lovhjemmel må gøre adgangen til ydelser afhængig af sociale kriterier, fx indtægtsforhold.

Læs videre om styringen af de kommunale anliggender eller om kommunestyre generelt.