JuniBevægelsen, dansk tværpolitisk folkelig bevægelse, dannet 23.8.1992 med det formål at fastholde det danske nej ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten 2.6.1992, heraf navnet på bevægelsen.
JuniBevægelsen er en videreførelse af Danmark 92 (stiftet 1.12.1991 efter uenighed i Folkebevægelsen mod EF), som ønskede fortsat dansk medlemskab af EF, men var stærkt imod en unionsdannelse.
JuniBevægelsen opstillede ved valget til EU-Parlamentet i 1994 og fik 15,2% af de afgivne stemmer og to ud af Danmarks i alt 16 mandater. Det øgedes til tre mandater 1999, men i 2004 led den et alvorligt nederlag med tab af to mandater (9,1% af stemmerne).
Dette blev ved valget i 2009 efterfulgt af en politisk krise, da bevægelsen ikke opnåede noget mandat, og den blev efterfølgende nedlagt 5.9.2009.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 319004391.801.svg (7 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki