autoritære regimer

autoritære regimer, styre- eller regeringsformer, der er karakteriseret ved en diktatorisk eller enevældig (autoritær) statsmagt. I autoritære regimer er alle magtbeføjelser som oftest samlet hos en enkelt magtbærer, og regeringsmagten er som regel uden begrænsninger. Magtbeføjelserne kan udøves af en enkeltperson, en persongruppe, en komité eller et parti. Ordet autoritær karakteriserer måden at styre på, ikke den eller dem, der styrer.

Inden for samfundsvidenskaberne henregnes begrebet autoritære regimer normalt til fænomener, der tilhører 1900-t., selvom det ifølge den givne definition også kunne henføres til fænomener i andre historiske perioder, fx til enevælden.

Et autoritært regime, som ofte har erstattet et demokratisk regime, fremstår som et ikke-demokratisk modstykke til den demokratisk-pluralistiske regimetype, der kendetegnes ved, at regeringsmagten er folkeligt begrundet og afledt af et parlament (en folkerepræsentation).

Inden for den autoritære regimetype i videste forstand falder også to andre regimetyper fra nyere tid, det fascistiske regime og det totalitære diktatur, der dog samtidig er mere end en styreform og i sin yderste konsekvens indebærer total kontrol med samfundet.

Generelt kan anføres følgende karakteristiske træk ved autoritære regimer: 1) Den udøvende magt, dvs. regeringen, er styrket og selvstændiggjort i forhold til parlamentet, der ikke kontrollerer regeringen og ikke indgår i den politiske beslutningsproces. 2) Regeringsmagten er alene legitimeret ved magtbesiddelse. 3) De statslige magtinstrumenter, politiet og hæren, spiller en stor og ukontrolleret rolle. 4) Den politiske pluralisme er indskrænket, idet der kun er et etpartisystem eller et system med et hegemonisk (dvs. dominerende/ledende) parti. 5) Retstilstanden vil ofte være en form for undtagelsestilstand, idet dele af forfatningen er sat ud af kraft, og borgerlige rettigheder indskrænket eller ophævet. 6) Den offentlige mening er regeringskontrolleret. 7) Regimet fremholder undertiden en fællesskabs- eller integrationsideologi som basis, hvilket kan være nationalisme eller antikommunisme.