Snapstinget, populær betegnelse for Folketingets restaurant på Christiansborg. Fra middelalderen betegnede snapsting (visse steder kaldet drikting) i Jylland de efter julehelgen først afholdte møder i tingene, dvs. Landstinget og by- og herredstingene. Betegnelsen knyttedes især til Viborg Landsting, hvor begivenheden indtil 1800-t. var velbesøgt med bl.a. afholdelse af et stormarked. En tillempet forklaring på begrebet var således, at snap skulle være dannet af forbogstaverne i sessio novi anni prima 'det første ting i det nye år'.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki