Belgien - det politiske system

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Forbundsstrukturen blev gennemført i 1993 som et forsøg på at løse den strid mellem landets nederlandsktalende og fransktalende befolkning, der siden ca. 1960 havde domineret belgisk politik. Indtil da var såvel staten som det politiske liv stærkt centraliseret.

Ud over sprogstriden var den politiske debat især præget af striden om den katolske kirkes stilling i samfundet samt af stridigheder om den økonomiske politik.

Stigende regionalisering i årene efter 1970 og konkurrence fra sprogpartierne førte til, at de gamle partier splittedes i hhv. nederlandsk- og fransktalende partier, der siden har opstillet efter deres sproglige tilhørsforhold, dvs. enten i Flandern eller i Vallonien samt i Bruxelles.

Herved har Belgien på det nærmeste fået to uafhængige partipolitiske systemer:

I Flandern findes det kristelige folkeparti CVP, socialistpartiet SP og det liberale VLD; dertil kommer det flamsknationale parti Volksunie, det ligeledes flamsknationale og stærkt yderligtgående Vlaams Blok samt miljøpartiet Groen.

I det fransktalende partisystem er det største parti socialistpartiet PS; derefter kommer det kristeligt-sociale PSC og det liberale PRL. Blandt fransktalende indbyggere i hovedstadsområdet har protestpartiet FDF i mange år udgjort en faktor. Herudover findes yderligtgående partier som fx FN og miljøpartiet ECOLO.

Læs videre om Belgiens retssystem eller om Belgien generelt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
28/04/2010
BlochP
01/09/2009
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelig forfatter
Feilb
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki