Islands lokalforvaltning er inddelt i 124 kommuner, hvoraf de 30 er byer, og de øvrige er landkommuner. Der foregår kraftige bestræbelser i retning af kommunesammenlægninger for at skabe bæredygtige enheder i det tyndtbefolkede land; i 1996 var der 53 færre kommuner end ti år før. Kommunerne kan frit bestemme, om de i almindeligt samarbejdsøjemed vil slutte sig sammen under mere omfattende distriktsråd. Med undtagelse af 10 områder er alle kommuner medlemmer af et af de i alt 20 distriktsråd. Kommunerne udpeger repræsentanter til distriktsrådene i forhold til befolkningstal. Samtlige kommuner er medlemmer af en fælles interesseorganisation, der tager sig af mange betydelige fællesopgaver for alle kommunerne. Byrde- og opgavefordelingen mellem stat og kommuner bygger på en lov fra 1989. Kommunalforsamlingerne vælges ved direkte, almindelige valg, i byerne og andre bymæssige og større kommuner efter forholdstalsvalgmåden. I de mindre landkommuner er der oftest personvalg ved simple flertalsvalg. Socialministeriet fører tilsyn med kommunalforvaltningen, hvilket hovedsagelig er et legalitetstilsyn, ikke et økonomisk. Ved en gennemgribende reform af retsvæsenet på det lokale niveau i begyndelsen af 1990'erne blev den dømmende magt helt adskilt fra den udøvende.
Læs mere om Island.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki