Republikkens forfatning er fra 1991 med senere ændringer, og det politiske system rummer træk fra både parlamentariske og præsidentielle systemer. Fem råd, yuans, deler de parlamentariske hovedopgaver: Den lovgivende magt ligger hos et råd med 225 medlemmer (som i 2007 reduceres til 113), hvoraf 168 er direkte valgt, 41 allokeres af de politiske partier efter stemmeandel, otte er oversøiske kinesere, udpeget af præsidenten, og otte er oprindelige taiwanesere. Medlemmerne sidder for tre år.
Dette råd har desuden beføjelse til at igangsætte forfatningsændringer, rejse rigsretssager mod præsidenten og vicepræsidenten samt godkende udnævnelse af højtstsående embedsmænd.
Den udøvende magt ligger formelt hos præsidenten, der sammen med en vicepræsident vælges ved direkte valg for en fireårs periode. Præsidenten er statsoverhoved. På forslag fra det lovgivende råd udnævner han en ministerpræsident, der leder et eksekutivt råd af ministre.
Der er derudover et retsråd (en højesteret), der bl.a. skal overvåge, at forfatningen overholdes, et eksaminationsråd, der skal sikre, at kun kvalificerede ansøgere ansættes i offentlig tjeneste, og endelig er der et kontrolråd (en statsrevision), der skal overvåge den offentlige virksomhed i almindelighed, herunder ikke mindst de økonomiske aspekter. Ved valg til alle de nævnte organer er der stipuleret særlige mindstekvoter for kvinder.
Nationalforsamlingen, hvis hovedbeføjelser er at vælge og evt. afsætte præsidenten samt foretage forfatningsændringer, har 300 medlemmer, der nomineres af de politiske partier, og som vælges ved forholdstalsvalg. Nationalforsamlingen sidder i seks år. Det er vedtaget at afskaffe denne forsamling i 2007, således af parlamentet herefter kun har ét kammer.
Læs mere om Taiwans politiske partier.
Læs mere om Taiwan.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki