den kolde krig

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Den kolde krig p√• sit h√łjeste. John F. Kennedy og Nikita Khrustjov m√łdes i Wien i 1961.

den kolde krig, den storpolitiske konflikt mellem de kapitalistiske og de kommunistiske lande i perioden efter 2. Verdenskrig, dvs. 1946-47 til ca. 1989-90.

Betegnelsen er også blevet brugt om det konfliktfyldte forhold mellem Vesten og Sovjetrusland efter Den Russiske Revolution i 1917.

I dette perspektiv var krigstidssamarbejdet imod Nazityskland kun en parentes i en grundlæggende ideologisk konflikt mellem totalitær kommunisme og liberalt/socialdemokratisk demokrati.

Set i et magtpolitisk perspektiv var den kolde krig prim√¶rt en konflikt om kontrollen over Europa og senere den √łvrige verden mellem 2. Verdenskrigs sejrherrer, de nye supermagter USA og Sovjetunionen.

Den kolde krigs særkende var, at den forblev "kold" ikke mindst pga. de nye kernevåben og den gensidige afskrækkelse, som gradvis blev opbygget mellem supermagterne. Til gengæld var der en række stedfortræderkrige i den tredje verden med forskellige grader af stormagtsindblanding.

Mens konfliktforholdet forblev intakt over mere end 40 √•r, var den kolde krig pr√¶get af et svingende sp√¶ndingsniveau. Det var h√łjt i den indledende fase, indtil 1953, da konflikten centreredes om Europa og √ėstasien.

Vigtige h√¶ndelser i den periode var Trumandoktrinen med USA's indgriben i Den Gr√¶ske Borgerkrig 1947, den amerikanske Marshallplan fra 1947/48, den sovjetiske blokade af Berlin 1948/49 og den efterf√łlgende deling af Tyskland i 1949.

Konflikten n√•ede et forel√łbigt klimaks med Koreakrigen 1950-53. I den fase konsolideredes de to supermagtsblokke. Den amerikanskledede hvilede p√• organisationer som OECD, oprettet 1948 som OEEC, og NATO, oprettet 1949, mens den sovjetiske i h√łjere grad byggede p√• direkte kontrol med de enkelte blokmedlemmer; Warszawapagten dannedes f√łrst i 1955.

Efter Koreakrigen kom en kort afsp√¶ndingsperiode, der igen afl√łstes af kriser; f√łrst i Mellem√łsten og Ungarn (1956), dern√¶st i Berlin (1958-61), bl.a. med opf√łrelsen af Berlinmuren, og endelig under Cubakrisen i oktober 1962. Cubakrisen var den kolde krigs kulmination og indebar en reel fare for kernev√•benkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Fra ca. 1955 globaliseredes den kolde krig endvidere ved, at den spredte sig til den tredje verden, fx Mellem√łsten og senere Syd√łstasien med USA's intervention i Vietnam (se Vietnamkrigen).

Cubakrisen fulgtes 1963-72 af fornyet afsp√¶nding og en r√¶kke √łst-vest-aftaler om v√•benkontrol. Fra ca. 1970 bredte afsp√¶ndingen sig ogs√• til Europa, bl.a. med en normalisering af forholdet mellem de to tyske stater.

Fra ca. 1975 forv√¶rredes forholdet mellem USA og Sovjetunionen p√• ny, prim√¶rt fordi USA fandt, at Sovjetunionen ikke fulgte "spillets regler", men bl.a. fors√łgte at udvide sin indflydelse i den tredje verden. NATO's beslutning i december 1979 om at opstille nye mellemdistancemissiler i Europa og Sovjetunionens samtidige intervention i Afghanistan udl√łste den anden kolde krig.

Den var s√¶rlig intens i den amerikanske pr√¶sident Ronald Reagans f√łrste embedsperiode (1981-85), der var pr√¶get af en kraftig oprustning og nedfrysning af √łst-vest-kontakterne. Sp√¶ndingen n√•ede et h√łjdepunkti efter√•ret 1983, hvor der er tegn p√•, at den sovjetiske ledelse ans√• en krig for en realistisk mulighed.

Mikhail Gorbatjovs overtagelse af den sovjetiske ledelse i 1985 indvarslede en ny tid. Sovjetisk udenrigspolitik orienterede sig nu med den såkaldte nye tænkning mod afspænding og samarbejde med de vestlige magter, samtidig med at dens ideologiske træk stort set forsvandt.

Den nye sovjetiske linje, Berlinmurens fald og en r√¶kke system√¶ndringer inden for √łstbloklandene f√łrte i 1989-90 til, at den kolde krig blev erkl√¶ret for afsluttet af b√•de USA og Sovjetunionen.

Oprustningen under den kolde krig f√łrte til et sikkerhedsdilemma for b√•de √łst- og vestmagterne og til initiativer til afsp√¶nding og rustningskontrol. Efter en tilspidset periode i begyndelsen af 1980'erne kom der atter skred i nedrustningen og afsp√¶ndingen med de s√•kaldte START-forhandlinger, hvis f√łrste resultat blev INF-aftalen 1987 om afskaffelse af mellemdistanceraketter. Medvirkende til opt√łningen i dialogen mellem supermagterne var i h√łj grad Sovjetunionens nyudpegede leder, Mikhail Gorbatjov, der her ses sammen med USA's pr√¶sident, Ronald Reagan, under topm√łdeforhandlingerne i Reykjav√≠k oktober 1986 forud for INF-aftalen.

Den kolde krig har været genstand for modstridende fortolkninger fra forskningens side, der har været domineret af amerikanske historikere og omfattende amerikanske arkiver. Kort sagt er der tale om fire skoler:

Traditionalismen s√• sovjetisk ekspansion i √ėsteuropa som den v√¶sentligste √•rsag til den kolde krigs udbrud, mens den amerikanske indd√¶mningspolitik, den s√•kaldte containment, med integreringen af det vestlige samarbejde anskuedes som en n√łdvendig reaktion herp√•. Dette var den herskende teori indtil midten af 1960'erne.

Den revisionistiske skole i midten af 1960'erne anlagde en alternativ tolkning, der lagde hovedansvaret for den kolde krig p√• USA's aktivistiske politik, motiveret af √łkonomiske interesser og med ansatser tilbage i 2. Verdenskrig, mens Sovjetunionen blev set som en forsigtig og reaktiv magt.

Postrevisionismen i 1970'erne fremlagde på grundlag af nye arkivstudier en tolkning, der lå et sted mellem revisionisme og traditionalisme, men dog tættest på sidstnævnte.

Nyrevisionismen har en fremtr√¶dende position i den seneste koldkrigsforskning, der er vanskelig at rubricere. Nyrevisionismen repr√¶senterer en tiln√¶rmelse til, men ikke en overtagelse af den klassiske revisionismes positioner. En afg√łrende ny fase i forskningen blev indledt med Berlinmurens fald og adgangen til de tidligere kommunistiske staters arkiver.

Ogs√• √•rsagerne til den kolde krigs oph√łr er omstridte. Den s√•kaldte realistiske skole ser den kolde krig som en reel, om end ublodig krig, som Sovjetunionen tabte pga. det pres, som amerikansk oprustning i 1980'erne udsatte den for.

Moderniseringsskolen derimod lægger vægt på interne udviklinger i det sovjetiske samfund, der gradvis undergravede systemet indefra; også Mikhail Gorbatjovs rolle tillægges stor betydning.

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.

© Dette billede m√• du ...

Den kolde krig p√• sit h√łjeste. John F. Kennedy og Nikita Khrustjov m√łdes i Wien i 1961.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/06/2014
Sebastianee
03/06/2014
MHansen
05/08/2013
Ekspert
kimbrer
Oprindelig forfatter
NiPe
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki