G8, egl. Group of Seven, G7-landene, forum for det årlige topmøde mellem stats- og regeringschefer fra de store industrinationer USA, Tyskland, Japan, Frankrig, Storbritannien, Canada og Italien; fra 1998 kaldet G8 efter Ruslands medlemsskab. Det første møde blev holdt i 1975 på fransk initiativ i Rambouillet.
International økonomisk politik har traditionelt været hovedemnet, men i de senere år er også miljø, terrorisme, reformer af internationale organisationer og økonomisk hjælp til bl.a. Rusland blevet debatteret.
Siden 1977 har EU-Kommissionens formand deltaget på lige fod med de øvrige, og Rusland blev fra 1994 inviteret til at deltage i de politiske diskussioner på møderne. Fra 1998 er Rusland fuldt medlem, og gruppen kaldes nu G8. Fra 2010 deltager også formanden for Det Europæiske Råd ligeledes i møderne.
Man har forsøgt at fastholde topmøderne i en uformel atmosfære, da man ikke ønsker at opbygge en egentlig organisation omkring gruppen. G8's betydning er i begyndelsen af 2000-t. i aftagen til fordel for møderne i G20-gruppen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki