imperialisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

imperialisme, ekspansionspolitik, som indebærer dominans og udbytning fra én magts side over andre magter, folkeslag eller områder. Resultatet kan være dannelsen af formelt organiserede imperier, hvilket der historisk findes mange eksempler på.

I nyere sprogbrug bruges ordet imperialisme ofte om politiske og økonomiske dominans- og udbytningsrelationer, der ikke hviler på et formaliseret grundlag. Centralt står således økonomisk imperialisme, som kan udøves, uden at den udnyttede parts suverænitet antastes.

Imperialisme bruges normalt i nedsættende betydning og anvendes i dag i udstrakt grad til også at gælde dominansforhold på andre områder. Et eksempel kan være begrebet kulturimperialisme. Imperialisme forbindes ofte med kolonialisme og neokolonialisme.

Ordet imperialisme kommer af fransk impérialisme, af latin imperialis, adj. til imperium 'magt, myndighedsområde', af imperare 'befale'.

Imperialismeteorier

omhandler magtfulde staters kontrol og herredømme over andre folkeslag og landområder. Den klassiske imperialismeteori udvikledes i perioden omkring 1. Verdenskrig af marxistiske teoretikere, som observerede, hvordan de europæiske magter underlagde sig Afrika og dele af Asien. Blandt de vigtigste teoriudviklere var Vladimir Lenin, Nikolaj Bukharin og Rosa Luxemburg.

I sin analyse af imperialismen fra 1916 argumenterer Lenin for, at et kapitalistisk system uundgåeligt vil føre imperialisme med sig. I den forbindelse vil der opstå en intensiveret konkurrence mellem de imperialistiske stater, som let kan føre til krig. Lenin hævdede, at imperialismen er kapitalismens højeste stadium. Dette stadium er kendetegnet ved, at produktionen er domineret af monopoler, som deler verdensmarkedet. Samtidig deler de imperialistiske lande verden imellem sig.

Men en sådan situation må nødvendigvis være ustabil, for kapitalistisk udvikling er per definition ulige. Tyskland stod fx økonomisk stærkt omkring 1. Verdenskrig, men havde ikke opnået en modsvarende andel af landområderne i den tredje verden. Derfor skærpedes kampen om nyopdeling af territorier og kulminerede med 1. Verdenskrig. Krig er samtidig udtryk for en kapitalistisk selvdestruktion, der vil berede vejen for socialismen.

Lenins bidrag var på flere punkter stærkt inspireret af den britiske liberalist J.A. Hobson, bl.a. Hobsons teorier fra 1902 om, at den oversøiske ekspansion er knyttet til den økonomiske udvikling hjemme i de imperialistiske lande. Modsat Lenin mente Hobson, at en ændret økonomisk politik, som skulle sikre en større købekraft hos den brede befolkning i de imperialistiske lande, ville fjerne behovet for ekstern økonomisk ekspansion.

Hvor de klassiske imperialismeteorier fra 1900-t.s begyndelse koncentrerede sig om udviklingen i Europa og imperialismens konsekvenser dér, blev perspektivet forskudt til den tredje verden, da debatten om imperialisme blev taget op igen efter 2. Verdenskrig. Den primære problemstilling var nu, om imperialismen ville medføre udvikling eller underudvikling i den tredje verden.

De klassiske teorier med Lenins i spidsen regnede alle med, at imperialisme ville medføre en hurtig udvikling af kapitalismen i den tredje verden. I mange af de nyere bidrag, fx fra Paul Baran (1910-64), Paul M. Sweezy, André Gunder Frank og Samir Amin, hævdes det modsatte standpunkt: At imperialismen fører til underudvikling og afhængighed. Dermed bliver kampen mod imperialismen til en kamp for den tredje verdens frigørelse.

I den seneste diskussion er imperialismebegrebet i højere grad blevet en samlebetegnelse for en hel række forskellige dominansforhold i form af fx kulturel, teknologisk, militær, politisk eller økonomisk imperialisme. Allerede i 1971 udformede Johan Galtung en sådan generel imperialismeteori. Se også afhængighedsteori og udviklingsteorier.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/07/2011
Jørn Busch Olsen
09/04/2010
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
kimbrer
Oprindelige forfattere
Dige
31/01/2009
GS
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki