Dansk Kvindesamfund

© Statsbiblioteket/Kvindehistorisk Samling

Dansk Kvindesamfund. Gyrithe Lemche (th.) var kendt som en kras og kontroversiel kommentator i spørgsmål om kvindens stilling. Under et nordisk kvindesagsmøde i København i 1914 sagde hun bl.a. i sin tale Ugleskrig ved en Glædesfest: Sandheden om Kvindens Stilling i dansk Politik i Øjeblikket er, at handicappede kommer vi ind paa Banen, og fuld af Forhindringer ligger den for os. Al vor Styrke i Fremtiden, som nu, beror paa vort Sammenhold. På Julie Laurbergs billede fra 1922 sidder hun sammen med Julie Arenholt i Dansk Kvindesamfunds mødelokale.

Dansk Kvindesamfund, DK, ældste danske kvindeorganisation. Foreningen, som blev stiftet i 1871, har først og fremmest organiseret middelklassens kvinder, men har altid været erklæret neutral i partipolitisk henseende.

DKs første formålsparagraf betonede, at hensigten var "at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv".

Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt om, at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. I Sædelighedsfejden i 1880'erne tog DK skarpt afstand fra mandlig usædelighed og fra dobbeltmoral.

Først i 1906 kom kravet om stemmeret til kvinder på Dansk Kvindesamfunds program. Efter at Grundloven af 1915 havde givet kvinder valgret og valgbarhed til Rigsdagen, vedtog foreningen en ny formålsparagraf, ifølge hvilken der skulle arbejdes for udvikling og dygtiggørelse af kvinderne til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde, for kvinders ligestilling med mænd samt for forbedring af kvinders og børns vilkår.

I kølvandet på stemmeretten vedtog Rigsdagen en række vigtige ligestillingslove, herunder i 1919 ligelønslovene med virkning for offentligt ansatte kvinder og i 1921 loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.

Tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig blev præget af tilbageskridt og angreb på vundne rettigheder.

Blandt de sager, som DK tog op i 1930'erne, var gifte kvinders ret til erhverv, krav om reformer i svangerskabslovgivningen samt krav om en øget politisk repræsentation af kvinder.

Efter 2. Verdenskrig blev social- og familiepolitik det nye, store arbejdsfelt. Efter 1960 kom vægten til at ligge på kvinders udearbejde og arbejdsmarkedsspørgsmål.

I slutningen af 1960'erne blev indførelsen af fri abort et alvorligt stridsemne i DK, og mange unge aborttilhængere forlod organisationen.

I DKs formålsparagraf fra 1968 hed det, at foreningen ville arbejde for "fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv".

Foreningens arbejde i 1970'erne og 1980'erne var præget af ligestillingens gennemslag, men DK har efter 1970 i stigende grad mistet terræn til den nye kvindebevægelse.

Siden slutningen af 1990'erne har DK lagt stor vægt på arbejdet med oplysning om kvinders rettigheder både over for indvandrerkvinder i Danmark og internationalt gennem et nært samarbejde med International Alliance of Women. Vold mod kvinder er et andet opprioriteret område, og i den sammenhæng åbnede DK 2005 et krisecenter i København.

Dansk Kvindesamfund har i løbet af sin historie haft en central og samlende rolle i kvindebevægelsen både på det lokale niveau, hvor organisationen som regel har udgjort kernen i den lokale kvindebevægelse, og på det nationale niveau, hvor DK har tiltrukket talrige markante kvindelige politikere og intellektuelle. Organisationen har derigennem haft betydelig indflydelse som talerør og pressionsgruppe for væsentlige kvindeinteresser.

Foreningens medlemstal, som omkring 2. Verdenskrig var på ca. 15.000, fordelt på lidt over 100 lokale kredse, var i 2006 faldet til ca. 800 fordelt på 13 kredse. DK har siden 1885 udgivet bladet Kvinden og Samfundet.

Med Nan Henningsen som ordstyrer diskuterer formanden for Dansk Kvindesamfund Lis Groes, Kika Mølgaard, Bente Dessau og Inge Rifbjerg om kvindens frihed er en illusion. Er det kvindesagens skyld? Klip fra 1963.