antifeminisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

antifeminisme, politisk ideologi og praksis, der som mål har at opretholde patriarkatet, dvs. fastholde kvinder i en underordnet eller komplementær stilling i forhold til mænd. Argumenterne for antifeminisme kan hovedsagelig begrænses til to. Det ene bunder i en kvindeforagt, der anser kvinder for at være svage, dumme, uærlige osv. og derfor naturligt underordnet mænd. Det andet, det komplementære argument, siger, at kvinder pga. speciel psyke er bedst tjent med at spille en underordnet, privat rolle som hustru og moder. Antifeminister er oftest mænd, men kan også være kvinder.

Historisk er antifeminisme ofte opstået som reaktion på feminismen og dens politiske sejre. Således blev stemmeretskampen efterfulgt af stærke antifeministiske strømninger. I Danmark blev antifeminisme bl.a. formuleret af økonomen K.A. Wieth-Knudsen, hvis værk Feminismen. En sociologisk Studie over Kvindespørgsmaalet fra Oldtid til Nutid (1924) vandt stor udbredelse og blev oversat til flere sprog. I international sammenhæng blev antifeminisme ud fra den komplementære argumentation stærk i de nazistiske og fascistiske lande i mellemkrigstiden og medførte bl.a. forbud mod kvinders deltagelse i vigtige funktioner inden for arbejde og politik.

I 1980'erne gav den nye kvindebevægelse anledning til antifeministiske reaktioner, mest markant i USA, hvor antifeministiske kvinder er gået til kamp mod ligestillingslovgivning og fri abort.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/05/2013
Oprindelig forfatter
HRiN
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki