rødstrømpebevægelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

rødstrømpebevægelsen, rødstrømperne, kvindebevægelse i Danmark 1970-ca. 1985. Blandt forløberne var foreningen Individ og Samfund, som i slutningen af 1960'erne organiserede abortrejser til Storbritannien og Polen.

Rødstrømpebevægelsen var opkaldt efter den samtidige amerikanske bevægelse New York Redstockings, hvor farven rød (i modsætning til blåstrømperne) angav den nye feminismes retning: En radikal og venstreorienteret feminisme, der ikke havde ligestilling med mændene som mål, men derimod kvindefrigørelse i et helt nyt og anderledes samfund, jf. rødstrømpernes slogan: "Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp".

Basisgruppen var den organisatoriske grundenhed, og over hele landet opstod kvindehuse og -grupper. Kun kvinder havde adgang. Rødstrømpebevægelsen afholdt kvindefestivaler, som samlede titusindvis af deltagere. Bevægelsen fik med sine provokerende og utraditionelle aktioner stort gennemslag i medierne, og den skabte en omfattende offentlig debat om kvindeundertrykkelse overalt i samfundet, også i privatlivet, jf. et andet af bevægelsens slogans: "Det private er politisk".

Rødstrømperne bidrog til udviklingen af en ny feministisk kultur: kvindeteater, kvindebands, kvindefilm, kvindelitteratur mv. Bevægelsen efterlod sig nye institutioner, bl.a. krisecentre for voldsramte kvinder, Kvindehøjskolen og Kvindemuseet i Danmark, og satte skred i kvinde- og kønsforskningen. Se feminisme og kvindebevægelse.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/07/2010
Oprindelig forfatter
DD
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki