Bikubenfonden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bikubenfonden, almennyttig fond, der trådte i funktion ved Sparekassen Bikubens omdannelse i 1989 til aktieselskab, idet Bikubens egenkapital overgik til fonden. Fonden sigter bredt, men med hovedvægt på kunst og kultur. I 1998 indstiftedes Reumert-prisen, der i 14 kategorier inden for scenekunsten går til fx "årets forestilling" og til "årets kvindelige og mandlige hovedroller". En hæderspris på 300.000 kr. tildeles en enkelt scenekunstner, bl.a. Preben Kristensen (2005) og Jytte Abildstrøm (2010).

I 2001 indstiftedes Den Danske Museumspris på 500.000 kr., i 2004 Bikubens Museumslegat (til en person) på 50.000 kr. og i 2006 - som fondens bryllupsgave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - Kronprinseparrets Kulturpris på 500.000 kr., der tilfaldt filminstruktøren Per Fly. Samme år indstiftedes Den humanitære Pris på 250.000 kr., der tilfaldt Red Barnet. Fonden støtter fast en række aktiviteter ved Det Kongelige Teater.

Ved køb af skoven Svanninge Bjerge på Fyn er fonden også gået ind i bevarelse og pleje af den danske natur.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Jørn Busch Olsen
12/05/2010
Redaktionen
10/05/2010
Ekspert
architon
Oprindelig forfatter
VAn
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki