etkammersystem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

etkammersystem, repræsentationssystemet, når parlamentet kun består af én forsamling som i fx Israel, New Zealand og Danmark. Modsætningen er tokammersystem som i fx England.

Etkammersystemet kan ses som den mest konsekvente gennemførelse af folkesuverænitetsprincippet inden for en repræsentativ styreform. Parlamentet hviler alene på den lige og almindelige valgret uden særrepræsentation til arvelige privilegier, særlig kvalificerede grupper eller territoriale enheder som delstater, kommuner e.l. Endvidere mødes de valgte repræsentanter på lige fod og træffer alle beslutninger i fællesskab.

Etkammersystemet hindrer ikke, at parlamentet kan dele sig i mindre enheder og arbejde gennem udvalg. Kun hvis et udvalg får en særlig fremtrædende placering som fx Det Store Udvalg i Finland, som altid skal inddrages i behandlingen af lovforslag mellem disses første og anden behandling i plenum, er der tale om en overgang til et tokammersystem. Det norske Storting deler sig efter valget i en øvre og en nedre afdeling, Odelstinget og Lagtinget, hvorved der opstår en mellemting mellem et etkammer- og et tokammersystem.

Etkammersystemet blev første gang indført under Den Franske Revolution i 1791-forfatningen, men overlevede ikke revolutionen. Det blev siden indført i Luxembourg (1868) og efter 1. Verdenskrig i en række af de nye forfatninger.

Etkammersystemet blev indført i Danmark med Grundloven af 1953, da Landstinget blev afskaffet. Folketinget har siden 1972 arbejdet gennem en række stående udvalg, men ingen af dem har en særlig fremtrædende stilling. Finansudvalget kan i et vist omfang træffe beslutninger, som dog siden skal godkendes af hele Folketinget. Europa-Udvalget (tidl. Markedsudvalget) indtager i stigende grad en central placering, fordi det giver danske ministre mandat til at handle på Danmarks vegne i Ministerrådet (EU-Rådet) i Den Europæiske Union. På grund af denne særlige indflydelse og den dermed forbundne arbejdsbyrde har det været foreslået, at der burde indføres direkte valg af medlemmer til Europa-Udvalget. Dermed ville etkammersystemet blive afskaffet og en ny form for tokammersystem indført.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
17/02/2009
Ekspert
JND
Oprindelig forfatter
PaSve
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki