præsident

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

præsident, leder, formand i en forsamling; begrebet er dog især anvendt om statsoverhovedet i en republik.

Præsidenten kan ud over at være statsoverhoved være leder af regeringen og dermed indtage den vigtigste politiske post i landet som i USA (se præsidentialisme).

Hvor præsidenten alene er statsoverhoved, kan posten derimod være uden særlig politisk betydning som i Tyskland, men den kan af historiske eller forfatningsmæssige grunde være tillagt større vægt som i Finland, hvor præsidenten traditionelt spiller en vigtig udenrigspolitisk rolle, eller i Frankrig, hvor præsidenten ifølge forfatningen har væsentlige beføjelser.

Ordet præsident er afledt af latin praesidens, genitiv praesidentis, af praesidere, se præses.

Præsidenter kan opnå deres post gennem demokratiske valg enten direkte som i USA og Frankrig eller indirekte, idet de vælges af repræsentationsorganet som i Grækenland eller af en særlig valgforsamling som i Tyskland og Italien.

Præsidenter kan også opnå posten på udemokratiske måder, fx gennem militære kup, eller ved at de udpeges af det eneste parti i landet som i Kina.

Ordet præsident anvendes også som betegnelse for formand eller ordfører for større virksomheder, foreninger og organisationer samt for dommere, der er administrative ledere af større retter (se retspræsident).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Jørn Busch Olsen
24/09/2012
MHansen
22/09/2012
Jørn Busch Olsen
04/08/2010
Ekspert
JND
Oprindelig forfatter
PaSve
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki