kvalitetssikring

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, nøglebegreber i offentlig og privat virksomhed fra 1980'erne. Kvalitetssikring er ikke noget nyt fænomen, men som program eller instans i produktions- og servicevirksomhed har det fået stigende betydning mod slutningen af 1900-t. Det kan rette sig mod organisationsforhold, logistik, arbejds- og produktionsprocesser og mod det færdige produkt.

Almindeligvis vil en kvalitetssikring involvere ikke blot en gennemgang af det færdige produkt, af resultatet af en aktivitet, men også de personer, der har udviklet produktet.

Da en sådan professionel selvransagelse kan skabe problemer internt, hvis der ikke opnås tilstrækkelig professionel distance, søger mange offentlige og private virksomheder og organisationer hjælp udefra, undertiden fra certifikatudstedende konsulentfirmaer.

Mange virksomheder får gennem analyserne mulighed for udvikling og vækst, men for andre kan kvalitetsanalyser, gennemført af uprofessionelle og usagkyndige, føre til omstruktureringer, der kan have utilsigtede følger. De fleste former for kvalitetssikring bygger på forestillingen om, at der kan sættes mål for alle elementer i en proces, hvilket undertiden kan virke begrænsende i stedet for udviklende.

Kvalitetssikringen er i sin seneste form amerikansk inspireret; nedenfor belyses emnet inden for områderne sundhedsvidenskab og uddannelse. Se også akkreditering (sundhedsvidenskab).

Sundhedsvæsenets kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

har til formål at fastholde og udvikle kvaliteten af dets ydelser. Kvalitetssikring omfatter målfastsættelse i relation til de enkelte ydelser, kvalitetsvurdering, gennemførelse af forbedringer og fornyet vurdering af kvaliteten.

Audit og kliniske retningslinjer (guidelines) er eksempler på metoder, der anvendes som led i kvalitetssikring. Audit er en kollegial kvalitetsvurdering, hvorunder fx læger eller sygeplejersker systematisk registrerer og vurderer konkrete patientforløb.

Guidelines er detaljerede procedurebeskrivelser, der kan sammenlignes med en "kogebog", hvori det beskrives, hvordan sundhedspersonalet bør undersøge, behandle og pleje bestemte patientgrupper. I konkrete tilfælde vurderer sundhedspersonalet, om "kogebogen" kan følges.

Sammen med klinisk forskning og medicinsk teknologivurdering er kvalitetssikring en forudsætning for kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenets ydelser. Forskningsresultaterne beskriver, hvad det ideelt er muligt at opnå. Medicinsk teknologivurdering beskriver, hvad der praktisk er muligt, mens kvalitetssikring beskriver, om målene for det daglige arbejde i sundhedsvæsenet nås.

I 1993 udgav Sundhedsstyrelsen en national strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen; heri beskrives opgave- og ansvarsfordeling mellem de administrative og faglige niveauer i sundhedsvæsenet.

På lægemiddelområdet er der tilknyttet en række kvalitetssikringsaspekter i forbindelse med vurdering og godkendelse af lægemidler samt fastlæggelse af ordinationsregler. Se også sundhedstjenesteforskning.

Kvalitetsudvikling i uddannelsessystemet

Ved kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet forstås som regel refleksioner over og beskrivelser af undervisningens faglige indhold og dens tilrettelæggelse, fx hvad undervisningsstoffets fordeling på fag og klassetrin angår. Denne virksomhed udmøntes i målsætnings- og handleplaner, der sætter institutionerne i stand til at vurdere, om og hvordan målene er blevet opfyldt over en nærmere fastsat periode.

Pædagogisk kvalitetsudvikling forudsætter analyser, hvori der fx kan indgå overvejelser mht. de enkelte fags mål, indhold og metoder. Også lærerkvalifikationer, tilpasning af kravniveauet mellem forskellige skoleformer samt prøver og evaluering er væsentlige faktorer i en kvalitetsanalyse.

Blandt redskaber til styrkelse af begrebet kvalitet i den praktiske undervisning kan bl.a. nævnes fastsættelse af klare mål for de enkelte dele af skolens virksomhed, et kravniveau, der er tilpasset elevernes forudsætninger, og bestræbelser på at skabe kontinuitet mellem uddannelsessystemets forskellige trin.

I den pædagogiske debat har begrebet kvalitet været omdiskuteret siden slutningen af 1980'erne, da Undervisningsministeriet igangsatte et såkaldt kvalitetsudviklingsprojekt, forkortet KUP. Her blev opmærksomheden især rettet mod spørgsmålet om sammenhæng i uddannelsessystemet inden for og på tværs af de forskellige uddannelsesniveauer.

I 1992 oprettedes Evalueringscenteret, der bl.a. har til opgave at gennemføre systematiske evalueringer af de videregående uddannelser med kvalitetsudvikling for øje, inspirere og vejlede uddannelsesinstitutionerne i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling samt opsamle nationale og internationale erfaringer med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling. I 1997 er det besluttet at oprette tilsvarende centre for grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Interessen for kvalitetsudvikling i uddannelsessektoren er stadig stigende, idet der fra Undervisningsministeriets side lægges op til udarbejdelse af metodebeskrivelser og målemetoder, som hviler på en systematisk målfastsættelse og evalueringspraksis.

Sådanne fremgangsmåder, der forudsætter bevidsthed om værdinormer i uddannelsen, kan fx tage afsæt i skolers virksomhedsplaner og benyttes til kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelsesinstitutions virksomhed, herunder dens samarbejdsrelationer til andre instanser.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/02/2011
Oprindelige forfattere
JL
31/01/2009
Mainz
31/01/2009
SH-L
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki