nationalisering

nationalisering, statslig overtagelse af ejendomsretten til og kontrollen med kommercielle virksomheder eller hele brancher, som hidtil har været under privat ejerskab og kontrol. En nationaliseret virksomhed ledes normalt direkte af et ministerium eller indirekte af en offentlig selskabsdannelse. Nationaliseringer har ideologisk været forbundet med socialisme eller korporatisme; modsat har liberalismen været imod nationalisering. I det tidligere Sovjetunionen og andre planøkonomiske lande blev størstedelen af produktionslivet overtaget af staten. Nationalisering blev ofte anvendt synonymt med socialisering, selvom nationalisering i sig selv ikke indeholder en styrkelse af arbejderens stilling i produktionslivet. Generelt var nationalisering især i første halvdel af 1900-t. et centralt spørgsmål i mange landes politiske liv, men de faktiske nationaliseringer har i den kapitalistiske del af verden i mindre grad været bestemt af politisk ideologi, snarere har de været udløst af konkrete kriser eller krigsforhold, hvor økonomi og forsyningssikkerhed var sat i højsædet. Landenes historiske og naturgivne forudsætninger for et erhvervsliv har også haft betydning for omfanget af nationaliseringer. Nationaliseringer kan rettes mod en hvilken som helst erhvervsvirksomhed, men har mest været rettet mod transport og infrastruktur, banker og råstofudvinding. Nationaliseringer har derfor fx været hyppigere i lande, der modsat Danmark har en omfattende råstofudvinding. Der er historiske eksempler på, at nationaliseringer er blevet gennemført også af konservative regeringer og uden korporatistiske idéer, fx i Storbritannien. I en række udviklingslande gennemførte man i forbindelse med afkoloniseringen nationaliseringer som et udtryk for ønsket om national selvstændighed gennem frigørelse fra den økonomiske magt, som europæiske eller amerikanske selskaber ofte udøver i disse lande.

Siden udgangen af 1900-t. er det modsatte af nationalisering, privatisering, i mange lande trådt i stedet som aktuelt politisk spørgsmål.