Ruth Borrits

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ruth Borrits, Ruth Laila Borris, f. 1952, dansk socionom og forfatter; uddannet fra Roskilde Universitetscenter 1977. Ruth Borrits arbejdede 1977-79 som socialrådgiver ved Diakonissestiftelsens kirurgiske og medicinske afdelinger.

Hun var siden ansat ved Døgnkontakten for bortløbne børn og unge i Københavns Kommune 1979-89, hvor hun bl.a. beskæftigede sig med rådgivning og opsøgende gadeplansarbejde på bl.a. Christiania og blandt bz-bevægelsens unge. 

Ruth Borrits ledede efterfølgende Frederiksberg Kommunes Ungdomsrådgivning 1989-95, en kommunal institution der både beskæftigede sig med social, juridisk, psykologisk og beskæftigelsesmæssig rådgivning og information for unge. I perioden 1985-96 var hun desuden kursuskonsulent og fuldmægtig på efteruddannelsen ved Den Sociale Højskole i København.

I 1995 blev Ruth Borrits lektor på Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol, hvor hun bl.a. var med til at udvikle det faglige og pædagogiske indhold på den internationale/interkulturelle socialrådgiveruddannelse.

2009-11 arbejdede hun tillige som konsulent for Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter ApS (SPUK).

Ruth Borrits har bl.a. været medforfatter til Internationalt socialt arbejde - Globale og transnationale sociale problemer (2006, sammen med Hans-Erik Rasmussen), Kontaktperson. Social og pædagogisk håndbog (2011, sammen med Klaus Goldschmidt Henriksen, Marie Brøgger Andersen og Mette Ladefoged Petersen) og Opsøgende gadeplansarbejde (2012, sammen med Hans-Erik Rasmussen) samt skrevet flere artikler i danske og udenlandske fagtidsskrifter.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/04/2012
Oprindelig forfatter
Redaktionen
29/03/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki