socialreform

socialreform, omfattende omlægning af det sociale sikringssystem, således at dets struktur og virkemåde ændres afgørende.

I Danmark foregik der en sådan omlægning i 1890'erne. Man indførte en alderdomsforsørgelse for alle og en arbejdsulykkesforsikring, som indebar en væsentlig forbedring, især af håndværks- og industriarbejdernes sociale tryghed og klarlæggelse af deres rettigheder.

Som grundlag for forvaltningen blev der opbygget et effektivt administrationsapparat. I de følgende år skete der en stadig knopskydning, hvor mange meget specialiserede administrationer blev opbygget for forskellige klientgrupper, handicapgrupper og forsørgelseskategorier. Systemet blev vanskeligt at finde rundt i og fungerede meget bureaukratisk.

Ved Socialreformen af 1933, den såkaldte Steinckes socialreform, blev systemet stærkt forenklet. 54 sociallove blev afskaffet og erstattet af fire. Der blev indført klarere regler for borgernes rettigheder, og de vigtigste ydelser blev gjort tilgængelige for størstedelen af befolkningen. Hensigten var at fjerne det almissepræg, der endnu var over sociale ydelser.

Også K.K. Steinckes system blev udsat for knopskydning i de følgende år, og i begyndelsen af 1960'erne var det blevet lige så indviklet som i 1933. Der blev nedsat en socialreformkommission under ledelse af H.C. Seierup, og i begyndelsen af 1970'erne gennemførtes den tredje socialreform. Hensigten med de sociale ydelser blev udvidet fra forsørgelse til "forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel".

Størstedelen af forvaltningen af sociallovgivningen blev henlagt til kommunerne og samlet i et enstrenget system, som i højere grad end tidligere har gjort det muligt at koordinere den bistand, der blev givet til den enkelte familie. Alt dette samledes i Bistandsloven fra 1976.

I 1998 gennemførtes "Den lille socialreform". Her blev Bistandsloven erstattet af tre nye love, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om aktiv socialpolitik (se Aktivloven) og Lov om social service (se Serviceloven).

Der var først og fremmest tale om en revision af lovgivningen, idet størstedelen af de allerede gældende regler blev videreført i de nye love. Bistandsloven omfattede såvel kontantydelser som omsorgs- eller serviceydelser, og loven indeholdt bestemmelser om myndighedsstruktur.

Revisionen indebar en opdeling af ydelsesområderne, således at omsorgs- og serviceydelser blev placeret i serviceloven, kontantydelser i aktivloven og reglerne om myndighedsstruktur fik en selvstændig lov ved retssikkerhedsloven.