handelsstatistik, statistik, som belyser handelsvirksomhed. I Danmark omfatter handelstatistikken nationalregnskabsstatistikken, momsstatistikken, regnskabsstatistikken og detailomsætningsindekset. Momsstatistikken belyser bestand og bevægelser samt omsætning i de forskellige branchegrupper. Regnskabsstatistikken for engros- og detailhandel er en del af den generelle regnskabsstatistik for byerhverv, og detailomsætningsindekset belyser udviklingen i omsætningen af fødevarer, af andre dagligvarer samt af beklædning og varige forbrugsgoder. Se også erhvervsstatistik.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki