Portugal - sociale forhold

Udviklingen af en social bevidsthed i lighed med den, som ligger til grund for de nordeuropæiske landes velfærdsmønstre, er sket hurtigere i Portugal end i andre sydeuropæiske lande. Mens fx Francoregimet i Spanien indførte reformer, levede Portugal indtil revolutionen i 1974 under Salazarstyrets ideologiske motto om "velsignelsen ved at være fattig". Ifølge internationale sociale indikatorer var Portugal sammen med Albanien indtil da Europas sidste uland.

Sammenlignet med andre EU- og OECD-lande har Portugal lave lønninger, ca. ¹/₃ af EUs gennemsnit, hvilket tiltrækker udenlandske investeringer og formidler eksportindustri. Der er fortsat en del børnearbejde; i slutningen af 1990'erne omfattede industriens arbejdsstyrke ca. 45.000 børn. De tekniske uddannelser er mangelfulde, men det almene uddannelsessystem er blevet stærkt forbedret; lærerne er imidlertid underbetalte. Sundhedsvæsenet kritiseres af OECD som værende utidssvarende.

Der eksisterer store forskelle mellem den hurtigt voksende middelklasses levevis i byerne ved kysten og de endnu tilbagestående forhold i landbruget. Mange landsbyer i det indre af landet er forladt af de unge. Fagforeningsbevægelsen er blevet demokratiseret, men kun 39% af lønmodtagerne er organiseret (1999).

Lovgivningen har inddraget alle sider af de sociale bistandsordninger, som kendes i EU. Arbejdsløshedsunderstøttelse udgør 65% af arbejdsstyrkens gennemsnitsløn og udbetales i højst 30 måneder. Alderspension tildeles alle over 65 år, som har indbetalt bidrag til statens sociale sikringsordninger, hvilket i 1995 var 80% af de over 65-årige.

Læs mere om Portugal.