Storbritannien - sociale forhold

De sociale ydelser i Storbritannien hviler på en reform, den såkaldte Beveridgeplan (efter den britiske økonom William Henry Beveridge), som blev udformet i 1942 og gennemført 1945-51. Det britiske socialsystem er udpræget statsligt. Hovedbestanddelene er et statsligt sundhedsvæsen, baseret på det almene skattesystem, og en række kontantydelser, hvoraf nogle betales over skatterne, mens andre finansieres af et socialforsikringsbidrag. Også kontantydelserne administreres af statslige organer.

Det statslige sundhedsvæsen, National Health Service, yder vederlagsfri lægelig behandling gennem praktiserende læger og på sundhedsvæsenets sygehuse. Behandlingen ydes til alle med fast bopæl i Storbritannien.

De bidragsfinansierede kontantydelser dækker alle lønmodtagere samt selvstændigt erhvervsdrivende, som har ansatte lønmodtagere. De omfatter dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom og barsel samt alderspensioner og enkepensioner. De skattefinansierede ydelser omfatter arbejdsskadeserstatninger, invalidepension, børnetilskud, tilskud til enlige forældre, alderspension til ikke-forsikrede samt bistandshjælp.

Retten til alderspension indtræder ved 60-års-alderen for kvinder og 65-års-alderen for mænd. Pensionen består af et grundbeløb og en overbygning, hvis størrelse afhænger af den gennemsnitlige erhvervsindkomst i den erhvervsaktive periode samt af bidragsperiodens længde. Grundpensionen består af en personlig pension og en ægtefællepension. Overbygningen kan erstattes af overenskomstmæssige arbejdsmarkedspensioner.

Arbejdsløshedsforsikringen omfatter alle lønmodtagere, som har haft to års beskæftigelse. Der ydes dagpenge efter tre karensdage; dagpengene ophører efter et års arbejdsløshed, og derefter overgår man til bistandshjælp. Dagpengene ydes med et fast beløb og er forholdsvis lave, men der kan ydes behovsbestemt bistandshjælp som tillæg. Arbejdsløshedsunderstøttelsen administreres af den statslige arbejdsformidling.

Sygedagpenge ydes ligeledes efter tre karensdage med faste beløb. Retten hertil bortfalder efter 28 uger, derefter overgår man til invaliditetsydelse eller bistandshjælp.

Der er tre forskellige former for bistandshjælp: Income Support er rettet mod personer med under 16 timers arbejde om ugen; den supplerer indkomsten op til et minimum. Family Credit sigter mod at hjælpe lavtlønsfamilier med små arbejdsindtægter tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig er der en særlig bistandshjælp til invalide, som ikke er forsikrede. I alle tre ordninger sker tildelingen på grundlag af en individuel behovsvurdering, men udbetalingen sker med faste beløb. Dette er internationalt set et ret enestående system.

Læs mere om Storbritannien.