• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stat

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Stat. Fresko malet 1338-39 af Ambrogio Lorenzetti på endevæggen i Nimandsrådets (Sala dei Noves) sal i rådhuset (Palazzo Pubblico) i Siena. Billedet er en allegori over Den gode regering. Højre side domineres af en tronende kongelig skikkelse. Den kongelige figur er en gammel mand, på latin en senex, en allusion til, at republikken Sienas latinske navn var Sena. Den kongelige skikkelse symboliserer selve bystaten, og Lorenzettis fresko er nok den ældste kendte symbolske fremstilling af selve staten som en abstraktion, hævet over statens borgere og deres politiske institutioner. Nederst tv. står 24 borgere; de holder et reb, som føres op og binder håndleddet på den tronende skikkelse. Rebet symboliserer folkesuveræniteten og tvindes af to tråde, der samles af Enigheden (Concordia). Hun sidder med en høvl på skødet, som symboliserer borgernes lighed; alle 24 borgere er lige høje. De to tråde fører op til Retfærdighedens (Justitias) vægtskåle, en for belønning og straf, en for retfærdighed i handel og økonomi. Over retfærdigheden ses Visdom (Sapientia). Over hovedet på den kongelige skikkelse svæver de teologiske dyder, Tro, Håb og Kærlighed. Ved hans side sidder tv. Tapperhed og Klogskab, th. Storsindethed, Besindighed samt, igen, Retfærdigheden med straffens sværd og belønningens krone. Den hvidklædte figur i billedets midte er Freden (Pax), som er målet for al god regering. MHH

Stat. Fresko malet 1338-39 af Ambrogio Lorenzetti på endevæggen i Nimandsrådets (Sala dei Noves) sal i rådhuset (Palazzo Pubblico) i Siena. Billedet er en allegori over Den gode regering. Højre side domineres af en tronende kongelig skikkelse. Den kongelige figur er en gammel mand, på latin en senex, en allusion til, at republikken Sienas latinske navn var Sena. Den kongelige skikkelse symboliserer selve bystaten, og Lorenzettis fresko er nok den ældste kendte symbolske fremstilling af selve staten som en abstraktion, hævet over statens borgere og deres politiske institutioner. Nederst tv. står 24 borgere; de holder et reb, som føres op og binder håndleddet på den tronende skikkelse. Rebet symboliserer folkesuveræniteten og tvindes af to tråde, der samles af Enigheden (Concordia). Hun sidder med en høvl på skødet, som symboliserer borgernes lighed; alle 24 borgere er lige høje. De to tråde fører op til Retfærdighedens (Justitias) vægtskåle, en for belønning og straf, en for retfærdighed i handel og økonomi. Over retfærdigheden ses Visdom (Sapientia). Over hovedet på den kongelige skikkelse svæver de teologiske dyder, Tro, Håb og Kærlighed. Ved hans side sidder tv. Tapperhed og Klogskab, th. Storsindethed, Besindighed samt, igen, Retfærdigheden med straffens sværd og belønningens krone. Den hvidklædte figur i billedets midte er Freden (Pax), som er målet for al god regering. MHH

stat, geografisk afgrænset befolkning, som udgør en selvstændig politisk enhed under en fælles regering; bruges tillige om et lands regering og centraladministration og da oftest i bestemt form, staten.

Ordet stat blev første gang brugt som et grundbegreb i politisk filosofi af Niccolò Machiavelli, især i skriftet Fyrsten (1513). Det var dog først med den engelske filosof Thomas Hobbes' afhandling Leviathan (1651), at stat anvendtes om suverænen som en abstrakt juridisk person; på afhandlingens titelblad afbildet som en kæmpe sammensat af tusinder af små personer.

Ordet stat kommer af latin status 'tilstand', forkortelse af udtryk som fx status rei publicae 'Romerrigets (politiske) tilstand' eller 'forfatning'; heraf italiensk stato, hos Niccolò Machiavelli med betydningen 'statsmagt, statsform'.

I løbet af 1700-t. dannedes det moderne statsbegreb, hvor staten opfattes som en institutionaliseret og centraliseret politisk organisation, hvis ledelse har et legitimt monopol på retten til med magt at fastsætte og opretholde retsordenen inden for et territorium (territorialhøjheden) over for indbyggerne (personalhøjheden). I statsbegrebet indgår således tre elementer: regering, territorium og folk.

Statsborgerskab

I løbet af 1800- og 1900-t. blev statsborgerskab et stedse vigtigere element i statsbegrebet. En stats befolkning kan enten opfattes som landets indbyggere eller som landets borgere. Ikke alle statens indbyggere er nødvendigvis statsborgere, og omvendt kan nogle af statsborgerne være bosat i andre stater ... Læs mere om statsborgerskab.

Stat. Titelbladet til originaludgaven af Thomas Hobbes' Leviathan fra 1651. I Det Gamle Testamente er Leviatan eller Livjatan et uhyre, der dræbes af Gud. Hos Thomas Hobbes er Leviathan et symbol på en almægtig statsmagt, her tegnet som et kronet, menneskelignende statslegeme, der i højre hånd holder sværdet, symbolet på den verdslige magt, og i den venstre bispestaven, symbolet på den åndelige magt. Under sværdet og staven ses emblemer for de to magter.

Stat. Titelbladet til originaludgaven af Thomas Hobbes' Leviathan fra 1651. I Det Gamle Testamente er Leviatan eller Livjatan et uhyre, der dræbes af Gud. Hos Thomas Hobbes er Leviathan et symbol på en almægtig statsmagt, her tegnet som et kronet, menneskelignende statslegeme, der i højre hånd holder sværdet, symbolet på den verdslige magt, og i den venstre bispestaven, symbolet på den åndelige magt. Under sværdet og staven ses emblemer for de to magter.

To overordnede statsbegreber

En overordnet og entydig analyse af statsbegrebet vanskeliggøres af, at forskellige videnskabsgrene arbejder med forskellige statsbegreber, der groft sagt fordeler sig på to hovedtyper: det juridisk-politologiske og det antropologisk-sociologiske statsbegreb ... Læs mere om de to overordnede statsbegreber.

Statstyper

Man skelner mellem flere forskellige statstyper: enhedsstater over for forbundsstater, nationalstater over for multietniske stater; territorialstater over for statsdannelser, hvor territoriet er sekundært eller slet ikke findes ... Læs mere om statstyper.

Det moderne statsbegrebs historie

Ved Den Westfalske Fred 1648 anerkendte de europæiske magter principielt og gensidigt, at der var flere legitime og ligeberettigede udøvere af politisk magt på det europæiske kontinent i modsætning til tidligere, hvor man havde set talrige forsøg på at retablere et fælleseuropæisk imperium som arvtager efter oldtidens Romerrige under en kejsers overhøjhed ... Læs mere om det moderne statsbegrebs historie.