d'Hondts fordelingsmetode, hyppigt anvendt metode til fordeling af mandater ved forholdstalsvalg, opkaldt efter den belgiske jurist Victor d'Hondt (1841-1901), men allerede udviklet af den amerikanske politiker og præsident Thomas Jefferson, hvilket har medført, at metoden også forbindes med hans navn.
D'Hondts fordelingsmetode er en divisormetode, hvor opnåede stemmetal successivt divideres med divisorrækken 1, 2, 3, ..., n, hvorefter de mandater, der skal fordeles, i rækkefølge tildeles partierne med de højeste kvotienter.
I Danmark bruges d'Hondts fordelingsmetode bl.a. ved kommunalvalg, ved valg til Europa-Parlamentet og ved konstitueringer i kommunalbestyrelser.
Siden 2007 bruges d'Hondts fordelingsmetode også ved fordelingen af kredsmandater i de ti storkredse, som nu er de centrale elementer i kredsinddelingen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki