• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

folkeafstemning

Oprindelig forfatter PaSve Seneste forfatter Redaktionen

folkeafstemning, procedure, der gør, at elementer af direkte demokrati bliver en del af repræsentative systemer. Der findes to hovedformer.

Ved folkeinitiativ består befolkningens direkte deltagelse i den politiske beslutningsproces i, at et vist antal eller en vis procentdel af en befolkning har adgang til at fremsætte forslag til beslutning, som derefter gøres til genstand for en afstemning blandt vælgerne enten umiddelbart eller efter behandling i folkerepræsentationen (parlamentet).

Ved referendum deltager befolkningen direkte i den politiske beslutningsproces på den måde, at en beslutning, der er vedtaget eller påtænkes vedtaget af parlamentet, gøres til genstand for en afstemning blandt vælgerne.

Referenda kan opdeles efter deres retlige virkning og efter de betingelser, som de finder sted under.

Med hensyn til den retlige virkning sondres der mellem det konsultative referendum, hvor afstemningens udfald ikke er retligt bindende, men alene rådgivende for det lovgivende organ, og det decisive referendum, hvor afstemningen er bindende, således at et negativt udfald medfører beslutningens bortfald, og et positivt udfald, at beslutningen skal stå ved magt.

Hvad betingelserne for afholdelse af folkeafstemning angår, sondres der mellem tre former: Det obligatoriske referendum, der indebærer, at beslutninger af en bestemt art, fx en forfatningsændring, skal underkastes en afstemning blandt vælgerne, det fakultative referendum, hvorefter afstemningen er afhængig af de fremsatte krav, fx fra et vist antal vælgere eller en vis del af folkerepræsentationen, og det frivillige referendum, der betyder, at gennemførelse af folkeafstemning alene afgøres af lovgivningsorganet ved en flertalsbeslutning.

Referenda blev anvendt i Schweiz allerede i 1500-t., men først i udtalt grad fra slutningen af 1700-t., da demokrati begyndte at blive kombineret med repræsentative styreformer først i visse amerikanske delstater og siden under Den Franske Revolution. I dag anvender næsten alle demokratiske systemer referendum under en eller anden form; dog har der aldrig været anvendt nationale referenda i Indien, Israel, Japan og USA.

Referenda blev indført i Danmark med Grundloven af 1915, hvorefter fremtidige grundlovsændringer skulle forelægges vælgerne til godkendelse eller forkastelse ved et obligatorisk og decisivt referendum (1915-Grundloven § 94, 1953-Grundloven § 88). I 1953 blev mulighederne for referendum udvidet med først og fremmest indførelsen af fakultativt og decisivt referendum (Grundloven § 42). Folkeinitiativ er derimod ikke blevet indført, selvom det har været foreslået.

Indtil 2014 var der afholdt 21 nationale referenda i Danmark, som er et af de lande, der har afholdt flest. I Europa har kun Irland, Italien og Schweiz afholdt flere; Schweiz er i en kategori for sig selv med mere end 400 nationale referenda.

Folkeafstemninger i Danmark

Efter dansk rets regler om referenda, som findes i Grundloven, kræves der først og fremmest referendum, for at en ny regel kan opnå den særlige kvalitet, der giver den højere retlig værdi end almindelige love. Betingelserne i § 88 for ændring af Grundloven er usædvanlig strenge. Et forslag om en ændring af Grundloven skal først vedtages af to på hinanden følgende folketing med et mellemliggende valg, hvorefter forslaget skal godkendes af befolkningen ... Læs videre om folkeafstemninger i Danmark.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. folkeafstemning Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    JElk