• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

primærvalg

Oprindelig forfatter JElk Seneste forfatter Redaktionen

primærvalg, indledende, offentlig valgrunde, hvor de kandidater vælges, der skal med på stemmesedlen ved de egentlige valg.

Lukkede primærvalg, som både kan være direkte og indirekte, er kun for registrerede partimedlemmer og minder således om urafstemninger i danske partier, mens åbne primærvalg er for alle.

Primærvalg spiller en væsentlig rolle i amerikansk politik, ikke mindst i forbindelse med præsidentvalg.