socialt system

socialt system, i samfundsvidenskab et metodisk og empirisk begreb for sociale enheder, fx kultur, familie og organisationer, samt kommunikationer og handlinger. I et brud med en ældre europæisk tradition for at opfatte samfundet som en organisme udviklede sociologen T. Parsons, bl.a. med sin bog The Social System (1951), systembegrebet og en samfundsteori om åbne sociale systemer, som består af handlinger (se også handlingsteori), knyttet til bestemte roller; sociale systemer bliver tilført energi og målsætninger (værdier) udefra som "input", og deres ydelser ("output") er funktioner, der sikrer systemets opretholdelse og struktur.

I sociologen N. Luhmanns værk Soziale Systeme (1984, da. Sociale systemer, 2000) karakteriseres sociale systemer ved at være selvproducerende (se autopoiese) og ved at bestå af kommunikationer. Psykiske systemer, der består af tanker, hører til de sociale systemers omgivelser. Luhmann skelner mellem tre typer sociale systemer: a) interaktioner, hvor deltagerne er sammen i tid og rum, b) organisationer, som er bestemt af regler for medlemskab og beslutningsprogrammer, og c) samfund, som består af den samlede mængde af kommunikationer. Konsekvensen af Luhmanns samfundsopfattelse er bl.a., at det moderne samfund opfattes som ét verdenssamfund, hvor nationalstaterne blot ses som enheder til håndtering af særlige regionale problemer. Se også samfund.