Émile Durkheim

Émile Durkheim, 15.4.1858-15.11.1917, fransk samfundsforsker og en af sociologiens grundlæggere. Durkheims position i samfundsvidenskabernes historie skyldes især hans syn på forholdet mellem individ, psykologi, biologi og samfund. Durkheim gik imod den fremherskende samfundsopfattelse i slutningen af 1800-t., at individer skaber samfundet, og at menneskets karakter er bestemt af biologiske faktorer; han mente, at de sociale strukturer, samfundet, bestemmer individets egenskaber. Staten, kirken og familien er som institutioner eksempler på sociale strukturer, der står over individet, og strukturernes udvikling følger egne lovmæssigheder. Individernes holdninger, normer og adfærdsmønstre er bestemt af de overliggende sociale strukturer og ikke af biologien. I Le Suicide (1897) beskrev han således samfundsforholdenes betydning for individers beslutning om at begå selvmord. Durkheim interesserede sig for pædagogik og uddannelse, fordi samfundets holdnings-, norm- og adfærdsmønstre videregives til individerne gennem uddannelsessystemet og opdragelsen i familien.

Han blev en af grundlæggerne af den positivistiske skole i sociologien, metodisk og teoretisk i høj grad inspireret af Auguste Comte. Samfundsvidenskabelige teorier skulle begrundes gennem empiriske påvisninger af de "overindividuelle" sociale fakta, der betinger individernes adfærd.

Durkheim forskede i det dengang frembrydende industrisamfund, især med interesse for at afdække samlende (integrerende) og adskillende (differentierende) elementer i dette samfunds sociale strukturer. I industrisamfundet så han den tidligere landsbysolidaritet (den mekaniske solidaritet) forsvinde og en stigende normløshed (anomi) dukke op. I sit berømteste værk, De la division du travail social (1893, Om den sociale arbejdsdeling), analyserede Durkheim fremkomsten af arbejdsdeling i industrisamfundet og konsekvenser heraf. De uheldige konsekvenser skulle diagnosticeres og ændres "som en læge behandler sygdomme", bl.a. vha. den nye videnskab, sociologien. Durkheim var af den opfattelse, at en ny social og økonomisk samfundsorden ville udvikle sig under industrisamfundet (organisk solidaritet).

Durkheim foretog også etnografiske studier af religiøse ritualers betydning. Hans forsøg på at forklare forskellige sociale fænomeners funktion i det moderne industrisamfund dannede i 1930'erne grundlag for den strukturfunktionalistiske skoles udvikling inden for sociologi, etnografi og antropologi.

Holdningsmæssigt var Durkheim knyttet til de borgerlige venstreradikale og socialistiske kræfter, der brød frem i det politiske liv efter kejserdømmets fald i Frankrig i 1871. Han var dog ikke politisk aktiv, men fungerede som ekspert for ministerierne, især Undervisningsministeriet.