Georg Simmel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Georg Simmel, 1858-1918, tysk-jødisk filosof og sociolog. Simmel, der oprindelig var tilhænger af nykantianismen, regnes i dag for en af sociologiens pionerer, især pga. sine analyser af de formelle strukturer i samfundet, bl.a. om regelmæssigheder/interaktionsmønstre i det sociale liv. Til trods for, at hans forelæsninger var et tilløbsstykke i Berlin, og trods anbefalinger fra bl.a. Max Weber fik han pga. antisemitisme og sociologiens lave status først sent en akademisk lærestol; i 1914 blev han professor i Strasbourg. Samtiden betragtede Simmel som en kulturfilosof, der reflekterede over sine utallige interesseområder (fx kunst, mode, mad) på en indsigtsfuld, men kalejdoskopisk måde, snarere end som en systematisk tænker.

Sent i livet udviklede han en livsfilosofi (Lebensphilosophie), der betragter alle en kulturs fænomener og strukturer som et produkt af forskellige former for menneskelig eksistens og erfaring. Simmel inspirerede bl.a. til den senere udvikling af symbolsk interaktionisme, og hans stadig aktuelle hovedværker er Philosophie des Geldes (1900) og Soziologie (1908). I 1998 udkom en række af hans essays på dansk i Hvordan er samfundet muligt?

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
CB-P
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki