Howard S. Becker, Howard Saul Becker, f. 1928, amerikansk sociolog, professor ved University of Washington, Seattle. Med sin interesse for kvalitativ analyse og sociale problemer står Becker som en arvtager til Chicagoskolen. I sit banebrydende værk Outsiders (1963) fremfører han den såkaldte etiketteringsteori (eng. labeling theory), som siger, at sociale afvigere ikke er en bestemt kategori af mennesker, men personer, der stemples som afvigere af samfundet (se stigmatisering). Med bogen Tricks of the Trade (1998) demonstrerer han sin indsigt i metodiske spørgsmål.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki