metodologisk individualisme, forskningsretning og metodisk grundsyn inden for samfundsvidenskab og humaniora, herunder sociologi, politologi, økonomi, historie, etnologi og antropologi, hvori det hævdes, at alle sociale og samfundsmæssige forhold kan forklares med udgangspunkt i individet og dets handlinger. Institutioner og sociale helheder som stater, klasser, nationer og skoler opfattes derfor som samlebetegnelser for sammenslutninger af individer, og disse sammenslutningers karakter reduceres til individers egenskaber, formål og handlinger. Se også individualistisk sociologi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki