bantusprog

Bantusprogene danner en gruppe på ca. 400 sprog. Snæver bantu udgør sammen med ti sproggrupper i det vestlige Cameroun og det sydøstlige Nigeria bred bantu, og alle disse sprog tilhører den bantoide gren af benue-kongo-sprogene. Disse er en gren de niger-kordofanske sprog, der er den største afrikanske sprogæt.

Over ¹/₃ af Afrikas befolkning taler bantusprog. Ca. 40 af disse sprog tales af over 1 mio.; bl.a. bemba, ganda, kamba, kongo, lingala, luba, rundi, rwanda, shona, sotho, swahili, tswana, xhosa og zulu. Man antager, at bantusprogene for 2-3000 år siden kun taltes i grænselandet mellem Nigeria og Cameroun.

Selve ordet bantu er flertal af muntu 'menneske', og distinktionen muntu/bantu findes i forskellige varianter i alle bantusprog, jf. kongo muntu/bantu, shona munhu/vanhu, swahili mtu/watu og zulu umuntu/abantu. Ordet viser et særtræk ved bantusprogene: Substantiverne har præfikser (forstavelser), der angiver ca. 15 forskellige nominalklasser. I dansk ses noget lignende i de grammatiske køn. Mu- (i muntu) står for klasse 1 (personer, ental), og ba- (i bantu) for klasse 2 (personer, flertal). Se ba-.

Et andet særtræk ved bantusprogene er den omfattende brug af kongruens: Klassepræfikset gentages i ord, der står i en grammatisk relation til substantivet, jf. følgende sætning fra swahili, hvori kisu 'kniv' har præfikset ki- for klasse 7 (ting, ental): Kisu kidogo kimoja kitatosha. Ki-su ki-dogo ki-moja ki-ta-tosha. 7-kniv 7-lille 7-én 7-vil(fremtid)-være nok. Én lille kniv vil være nok. Verbet ki-ta-tosha 'strække til' har fremtidspræfikset ta-.

Sætningen viser bantusprogenes agglutinerende struktur; ordene kan deles i stamme og affikser med kun én betydning.

De få låneord i dansk fra bantu er betegnelser for afrikanske dyr, fx chimpanse (kongo cimpenzi) og impala (zulu).

Læs også om bantufolket.