niger-kordofanske sprog

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Niger-kordofanske sprog

Niger-kordofanske sprog

/files/21159/=ud_a_198758.mp3?revision=2

niger-kordofanske sprog, niger-kongo-sprog, den største af de afrikanske sprogætter. De over 1000 niger-kordofanske sprog tales af over 650 mio. i et sammenhængende område fra Senegal i vest til Kenya i øst og Sydafrika i syd. Sprogætten blev først foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i hans The Languages of Africa (1963). De historisk-komparative metoder, der er kendt fra den indoeuropæiske sprogforskning, har kun i nogen grad været anvendt inden for de enkelte grene og praktisk talt ikke mellem dem.

Grammatik

De niger-kordofanske sprogfamilier er indbyrdes meget forskellige. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der kan sammenlignes med de grammatiske køn i dansk og udtrykkes med etymologisk beslægtede præfikser eller suffikser i alle sprogfamilier undtagen mande-sprogene, der ikke har nominalklasser. Der findes fx en særlig klasse for ord, der betegner væsker; denne klasse er ofte markeret med et m, jf. swahili m-aji 'vand' og m-aziwa 'mælk' samt fulani ndiya-m 'vand' og kosa-m 'mælk'.

I visse niger-kordofanske sprog er et hyppigt træk serialisering, dvs. at flere verber uden konjunktion er fælles om ét subjekt, og at tempus og aspekt markeres i alle verbalformer, fx akan for 'han/hun kom med bordet':

Grammatik
Ode pono no baae
3.pers.-tage-fortid bord bestemt form komme-fortid

I bantusprog er kun det første af sætningens verber markeret.

Lyd

De niger-kordofanske sprog er også fonologisk set indbyrdes meget forskellige, men visse træk er karakteristiske, fx vokalharmoni og nasalvokaler. De fleste sprog er tonesprog med 2-3 distinktive toner, men også fire- og femtonesprog findes. Se også Afrika (sprog).

Niger-kordofanske sprog

Den niger-kordofanske sprogæt omfatter 10 sprogfamilier og mere end 1000 sprog; derfor er kun de største sprog nævnt. Hvor årstal mangler, er det antal personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Kordofanske sprog
    De ca. 30 sprog, hvoraf de største er tegali og kadugli, tales af i alt knap 200.000 i bjergområdet Dar Nuba i det centrale Sudan.
  • Mande
    De ca. 25 sprog tales af ca. 15 mio. i store dele af Vestafrika. De største er bambara (ca. 3 mio.) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia, diula (ca. 2,5 mio.) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali, mende (over 1,3 mio. i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991), soninke (over 1,1 mio.) især i Mali samt malinke, også kaldet mandingo eller mandinka (mere end 1 mio., 1991) især i Mali og Senegal.
  • Vestatlantiske sprog
    De knap 50 sprog tales af over 30 mio. i Vestafrika og omfatter bl.a. fulani, wolof, balanta og mandyak; se vestatlantiske sprog.
  • Dogon
    Sproget tales af ca. 600.000 (1995) i Mali og Burkina Faso; tidligere regnet for gursprog, men nu en selvstændig sprogfamilie.
  • Ijoide sprog
    De syv sprog, hvoraf de største er ijo og defaka, tales af ca. 1,8 mio. (1991) i det sydlige Nigeria og blev tidligere regnet for kwasprog.
  • Kru
    De ca. 25 sprog tales af ca. 2 mio. i Sydliberia og Elfenbenskysten; bl.a. bete og dida mod øst og bassa, grebo, klao, guere og krahn mod vest.
  • Gur
    De ca. 85 sprog tales af 10-15 mio. i Vestafrika. De største er moore eller moré (ca. 4,5 mio., 1995) i Burkina Faso og senufo (ca. 2,4 mio., 1993) i Elfenbenskysten, Mali, Burkina Faso og Ghana.
  • Adamawa-ubangi
    De fleste af de ca. 100 sprog i Centralafrika tales af ganske få. Blandt de største er ngbandi (ca. 210.000, 1989) i Den Demokratiske Republik Congo og det beslægtede kreolsprog sango (ca. 350.000; lingua franca for ca. 5 mio., 1995) i Den Centralafrikanske Republik, zande (ca. 1,1 mio.) i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Den Centralafrikanske Republik, banda (ca. 685.000, 1996) og gbaya (ca. 65.000, 1996), begge i Den Centralafrikanske Republik.
  • Kwa
    De ca. 40 sprog tales af skønsmæssigt ca. 15 mio. i Vestafrika og omfatter dels nyo-sproggruppen med akan eller twi (ca. 7 mio., 1995) i Ghana, baule (over 2,1 mio., 1993) i Elfenbenskysten og ga eller ga-adangme-krobo (ca. 1,3 mio.) i Ghana, dels venstrebredsprogene med ewe (ca. 2,5 mio., 1991) i Ghana og Togo samt fon eller fon-gbe (over 1,3 mio., 1991) i Benin og Togo.
  • Benue-kongo
    De 10 sproggrupper med mere end 700 sprog fra Togo i NV til Sydafrika i syd omfatter over halvdelen af alle niger-kordofansk-talende. Blandt de største grupper er defoide sprog med bl.a. yoruba (ca. 20 mio., 1993) især i Nigeria, men også i Benin og Togo, igboide sprog med bl.a. igbo eller ibo (ca. 17 mio., 1995) i SØ-Nigeria, samt cross river-sprog med bl.a. efik (ca. 5 mio.) i SØ-Nigeria og SV-Cameroun og ibibio (ca. 3,2 mio., 1991) i SØ-Nigeria.Den største gruppe er de mere end 500 bantoide sprog, der tales af over 60 mio. Gruppen består bl.a. af en del mindre sprog som tiv (ca. 2,2 mio.) i Nigeria, men den helt overvejende del af sprogene er bantu-sprog:
    • swahili eller kiswahili er modersmål for ca. 5 mio. og anvendes som lingua franca af knap 40 mio. i det meste af Centralafrika;
    • nguni er fællesbetegnelsen for sprogene zulu (ca. 9,1 mio.), xhosa (ca. 6,9 mio.), ndebele (ca. 2 mio.) og swazi (ca. 1,7 mio.), der tales i den sydlige del af Afrika;
    • kinyarwanda-urundi er fællesbetegnelsen for sprogene rwanda (ca. 9,3 mio.) og rundi (ca. 6 mio., 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi.
    Hertil kommer shona (ca. 8 mio., 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi, luba eller chiluba (ca. 7,8 mio., 1991) i Den Demokratiske Republik Congo, kikuyu eller gikuyu (ca. 5,3 mio., 1994) i Kenya, nyanja eller chewa (ca. 5 mio., 1993) i bl.a. Malawi og Zambia, sukuma (ca. 5 mio., 1993) i Tanzania, sotho eller sesotho (ca. 4,2 mio., 1995) i Sydafrika og Lesotho, makhuwa (over 4 mio., 1996) i Mozambique, tswana eller setswana (knap 4 mio.) især i Sydafrika og Botswana, umbundu og kimbundu (hhv. ca. 4 og 3 mio., 1995) i Angola, kongo eller kikongo (ca. 3,2 mio., 1991 i Congo (Brazzaville), Angola og Den Demokratiske Republik Congo, tsonga (ca. 3,2 mio.) i Sydafrika, Mozambique og Swaziland, ganda eller luganda (over 3 mio., 1991) især i Uganda, kamba (ca. 2,4 mio., 1989) i Kenya, bemba (over 2 mio.) især i Zambia, lingala (ca. 2 mio.) især i Den Demokratiske Republik Congo og chokwe (ca. 1 mio., 1991) i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+422786.601.svg (336.08 kB)

Niger-kordofanske sprog

Admin

05/02/2009

[+ud_a_198758.mp3 (13.62 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/11/2009
Ekspert
RTE
Oprindelige forfattere
AHyll
01/02/2009
RTE
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki