niger-kordofanske sprog

Niger-kordofanske sprog

Den niger-kordofanske sprogæt omfatter 10 sprogfamilier og mere end 1000 sprog; derfor er kun de største sprog nævnt. Hvor årstal mangler, er det antal personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

• Kordofanske sprog
  De ca. 30 sprog, hvoraf de største er tegali og kadugli, tales af i alt knap 200.000 i bjergområdet Dar Nuba i det centrale Sudan.
• Mande
  De ca. 25 sprog tales af ca. 15 mio. i store dele af Vestafrika. De største er bambara (ca. 3 mio.) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia, diula (ca. 2,5 mio.) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali, mende (over 1,3 mio. i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991), soninke (over 1,1 mio.) især i Mali samt malinke, også kaldet mandingo eller mandinka (mere end 1 mio., 1991) især i Mali og Senegal.
• Vestatlantiske sprog
  De knap 50 sprog tales af over 30 mio. i Vestafrika og omfatter bl.a. fulani, wolof, balanta og mandyak; se vestatlantiske sprog.
• Dogon
  Sproget tales af ca. 600.000 (1995) i Mali og Burkina Faso; tidligere regnet for gursprog, men nu en selvstændig sprogfamilie.
• Ijoide sprog
  De syv sprog, hvoraf de største er ijo og defaka, tales af ca. 1,8 mio. (1991) i det sydlige Nigeria og blev tidligere regnet for kwasprog.
• Kru
  De ca. 25 sprog tales af ca. 2 mio. i Sydliberia og Elfenbenskysten; bl.a. bete og dida mod øst og bassa, grebo, klao, guere og krahn mod vest.
• Gur
  De ca. 85 sprog tales af 10-15 mio. i Vestafrika. De største er moore eller moré (ca. 4,5 mio., 1995) i Burkina Faso og senufo (ca. 2,4 mio., 1993) i Elfenbenskysten, Mali, Burkina Faso og Ghana.
• Adamawa-ubangi
  De fleste af de ca. 100 sprog i Centralafrika tales af ganske få. Blandt de største er ngbandi (ca. 210.000, 1989) i Den Demokratiske Republik Congo og det beslægtede kreolsprog sango (ca. 350.000; lingua franca for ca. 5 mio., 1995) i Den Centralafrikanske Republik, zande (ca. 1,1 mio.) i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Den Centralafrikanske Republik, banda (ca. 685.000, 1996) og gbaya (ca. 65.000, 1996), begge i Den Centralafrikanske Republik.
• Kwa
  De ca. 40 sprog tales af skønsmæssigt ca. 15 mio. i Vestafrika og omfatter dels nyo-sproggruppen med akan eller twi (ca. 7 mio., 1995) i Ghana, baule (over 2,1 mio., 1993) i Elfenbenskysten og ga eller ga-adangme-krobo (ca. 1,3 mio.) i Ghana, dels venstrebredsprogene med ewe (ca. 2,5 mio., 1991) i Ghana og Togo samt fon eller fon-gbe (over 1,3 mio., 1991) i Benin og Togo.
• Benue-kongo
  De 10 sproggrupper med mere end 700 sprog fra Togo i NV til Sydafrika i syd omfatter over halvdelen af alle niger-kordofansk-talende. Blandt de største grupper er defoide sprog med bl.a. yoruba (ca. 20 mio., 1993) især i Nigeria, men også i Benin og Togo, igboide sprog med bl.a. igbo eller ibo (ca. 17 mio., 1995) i SØ-Nigeria, samt cross river-sprog med bl.a. efik (ca. 5 mio.) i SØ-Nigeria og SV-Cameroun og ibibio (ca. 3,2 mio., 1991) i SØ-Nigeria.Den største gruppe er de mere end 500 bantoide sprog, der tales af over 60 mio. Gruppen består bl.a. af en del mindre sprog som tiv (ca. 2,2 mio.) i Nigeria, men den helt overvejende del af sprogene er bantu-sprog:
  • swahili eller kiswahili er modersmål for ca. 5 mio. og anvendes som lingua franca af knap 40 mio. i det meste af Centralafrika;
  • nguni er fællesbetegnelsen for sprogene zulu (ca. 9,1 mio.), xhosa (ca. 6,9 mio.), ndebele (ca. 2 mio.) og swazi (ca. 1,7 mio.), der tales i den sydlige del af Afrika;
  • kinyarwanda-urundi er fællesbetegnelsen for sprogene rwanda (ca. 9,3 mio.) og rundi (ca. 6 mio., 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi.
  Hertil kommer shona (ca. 8 mio., 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi, luba eller chiluba (ca. 7,8 mio., 1991) i Den Demokratiske Republik Congo, kikuyu eller gikuyu (ca. 5,3 mio., 1994) i Kenya, nyanja eller chewa (ca. 5 mio., 1993) i bl.a. Malawi og Zambia, sukuma (ca. 5 mio., 1993) i Tanzania, sotho eller sesotho (ca. 4,2 mio., 1995) i Sydafrika og Lesotho, makhuwa (over 4 mio., 1996) i Mozambique, tswana eller setswana (knap 4 mio.) især i Sydafrika og Botswana, umbundu og kimbundu (hhv. ca. 4 og 3 mio., 1995) i Angola, kongo eller kikongo (ca. 3,2 mio., 1991 i Congo (Brazzaville), Angola og Den Demokratiske Republik Congo, tsonga (ca. 3,2 mio.) i Sydafrika, Mozambique og Swaziland, ganda eller luganda (over 3 mio., 1991) især i Uganda, kamba (ca. 2,4 mio., 1989) i Kenya, bemba (over 2 mio.) især i Zambia, lingala (ca. 2 mio.) især i Den Demokratiske Republik Congo og chokwe (ca. 1 mio., 1991) i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.