arabisk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ølmærkat på arabisk. De arabiske bogstaver kan oversættes til Carlsberg Beer.

arabisk, hamito-semitisk sprog. Arabisk hører ligesom hebraisk, etiopisk og akkadisk til den semitiske sproggruppe inden for den hamito-semitiske sprogæt. Sproget tales i et område, der strækker sig fra Nord- og Vestafrika til Etiopien. I øst afgrænses det af spredte grupper i Iran, Afghanistan og Centralasien.

De tidligste eksempler på sproget kendes fra assyriske og græske tekster, hvor arabiske navne indgår, fra nabatæernes aramæiske tekster og fra nogle dialekter i indskrifter fra omkring Kristi fødsel, fundet på Den Arabiske Halvø.

Den arabisktalende befolkning er tosproget. Klassisk arabisk bruges kun i skrift og oplæsning og læres i skolen. I daglig tale bruger man forskellige dialekter, hvis udtale, grammatik og ordforråd varierer inden for de arabiske lande. Disse dialekter er modersmål for ca. 206 mio. (1998).

Dialekterne inddeles i nomadernes og de bofastes eller i vestlige og østlige med skel i Egypten. Cairo-dialekten er den dialekt, der bedst forstås i den arabiske verden, fordi den bruges på film og i tv. Dialektale træk findes også i især jødiske og kristne tekster fra middelalderen, hvilket viser, at denne tosprogethed er et gammelt fænomen.

Klassisk arabisk er det sprog, man finder i poesi, ordsprog og beretninger om krige fra tiden før islam. Man finder det i Koranen, i Muhammeds og de første kaliffers breve, i de overleverede beretninger om Muhammed og i de ældste arabiske håndskrifter. Dette sprog blev standardiseret af arabiske filologer i 700-t. og 800-t. og blev til den islamiske religions, kulturs og videnskabs sprog og brugt også af andre muslimer end araberne.

Også moderne arabisk litteratur er skrevet på klassisk arabisk. Bortset fra sproget i nogle teaterstykker og i visse dialoger i romaner og noveller er maltesisk den eneste arabiske dialekt, der skrives. Forskellen mellem en moderne tekst og en fra middelalderen ligger i ordforråd og stil — ikke i grammatik og retskrivning. En arabisk student kan altså læse en mere end 1300 år gammel tekst, hvilket på europæiske sprog kun er muligt for videnskabsmænd.

Sprogtypologi

Klassisk arabisk er et overvejende syntetisk sprog. Hvor analytiske sprog ville bruge pronominer, hjælpeverber og præpositioner til markering af tider, kasus etc., bruger klassisk arabisk bøjninger.

Fælles for dialekterne er en mere analytisk sprogtype med bortfald af kasus- og modusmarkeringer, der delvis er erstattet af ændret ordstilling, partikler m.m.

Lydsystemet

Lydsystemet består af tre vokaler, /a/,/i/ og /u/, der findes som både korte og lange. Der er 28 konsonanter, og nogle af dem findes ikke i indoeuropæiske sprog — fx et hæst, ustemt og et tilsvarende stemt faryngalt h (ħa og ayn), der udtales i svælget, samt faryngaliserede ("emfatiske") sibilanter og dentaler. Der skelnes mellem to k-lyde, den almindelige velære, kāf, og den uvulære qāf, der artikuleres længere tilbage i munden. I dialekterne er konsonantlydene færre, og vokallydene er udvidet med /e/ og /o/.

Den, som handler efter det, han ved, ham skænker Gud viden om det, han ikke ved (arabisk ordsprog).

Den arabiske skrift

Den arabiske skrift stammer oprindelig fra den aramæiske. Det er en kursiv konsonantskrift, der går fra højre mod venstre. Punkter over eller under tegnene adskiller tegn, der ellers er ens, jf. dansk skelnen mellem a og å. Læs videre om den arabiske skrift.

Translitteration

Når arabisk skal gengives med det latinske alfabet, kræver det anvendelse af lydskrifttegn eller diakritiske tegn for at blive helt nøjagtigt. Læs videre om arabisk translitteration.

Ordforråd

Ordforrådet i arabisk er meget stort. Fra tidlig tid har sproget optaget låneord fra aramæisk og persisk, og i dialekterne findes låneord fra tyrkisk. I de sidste 200 år har arabisk endvidere lånt fra europæiske sprog. Læs videre om ordforrådet i arabisk.

Verber

En sætning indeholder ikke altid et verbum. Nominalsætningen, der begynder med et substantiv, har et andet substantiv, et adjektiv eller en præpositionsforbindelse som prædikat, fx al-kātibu fi l-bayti 'skriveren (er) i huset'. Her findes ikke et element, der svarer til det danske verbum at være. Læs videre om verber i arabisk.

Substantiver

Tal findes i tre former: ental, flertal samt dualis, der dannes ved suffikset -āni. Sammenstillingen yad 'hånd' og -āni i yadāni giver 'et par hænder'. Arabisk har en indre ("brudt") flertalsmarkering, der er typisk for sydsemitiske sprog. Læs videre om substantiver i arabisk.

Arabisk i Danmark

Selvom orientalister ved Københavns Universitet i 1500- og 1600-t. studerede arabisk, og selvom disse i 1700-t. udgav arabiske tekster på grundlag af håndskrifter, var det først i 1800-t., at danske arabiske studier for alvor indledtes. Læs videre om arabisk i Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Den, som handler efter det, han ved, ham skænker Gud viden om det, han ikke ved (arabisk ordsprog).

© Dette billede må du ...

Ølmærkat på arabisk. De arabiske bogstaver kan oversættes til Carlsberg Beer.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/04/2012
Oprindelig forfatter
Toll
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki