dansk - det skrevne sprog

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Dansk sprog. Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær. Udsnittet er fra lovens 1. bog. Efter kapiteloverskriften med rødt blæk: hwat sæghæ skal then thær barn døpæR. ii (dvs. kap. 2), lyder selve teksten således: Thæt skvlæ mæn oc witæ hwa barn døptæ oc wat hin saghæ thær barn døptæ. for thy at barn ma æi kallæs cristnæth vten thet warthær døptæ i fathærs nafnæ oc suns hin hælghæ andæ. for thy at swa skal hin sighæ thær barn døpær. æc døpæ thic i fathærs nafn. oc suns oc hin hælegh and. En kvnæ skal aldrigh barn døpæ af man ær til. Æi skal barn oc døpæs i annæt en i watnæ. På nutidsdansk: Hvad den skal sige, der døber et barn. Det skal man også vide, hvem der døbte barnet, og hvad den sagde, der døbte barnet, fordi et barn ikke må kaldes kristnet, uden at det bliver døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. For sådan skal den sige, der døber et barn: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Men en kvinde skal aldrig døbe et barn, hvis der er en mand til stede. Ej heller skal et barn døbes i andet end vand. I Flensborghåndskriftet træder dialekten ret tydeligt frem, fx i pronomenet æc, der svarer til nutidens sønderjyske æ 'jeg'. AKark

Som skriftsprog er dansk kendetegnet af en meget fast norm; og ved dansk forstås i almindelighed netop denne rigssprogsnorm. Reglerne for stavning af dansk er fastlagt af Undervisningsministeriet i en bekendtgørelse af 1892 med senere ændringer og tilføjelser. I princippet er kun skolen og statstjenesten bundet af disse regler, men de følges af praktisk taget alle skrivende. Med Retskrivningsloven af 1997 blev der for første gang lovgivet om officiel dansk retskrivning. Se retskrivning. Inden for den givne ramme bestemmes detaljerne i Retskrivningsordbogen, udarbejdet af Dansk Sprognævn.

Dansk skrives med det latinske alfabet, udvidet med æ, ø og å. Bogstaverne c, q, w, x og z bruges i visse ord, der er optaget fra fremmede sprog, fx check, quiz, weekend, show, fax, zone. Dog foreskriver den overordnede regel en tilnærmet fordanskning, idet fx bogstavet c normalt kun beholdes, når udtalen er [s] som i fx centrum, hvorimod der skrives k, når lydværdien i det fremmede sprog er [k], fx balkon, fra fransk balcon; i lydforbindelsen [ks] beholdes cc, fx acceptere, succes. Et x bevares foran c som i excentrisk, men udskiftes ellers som hovedregel med ks: ekstra, luksus, seksuel osv.

Retskrivningen er overvejende konservativ og stemmer kun delvis med nutidig udtale. I stavelser med kort vokal står i, y, u ofte for en mere åben udtale, der svarer til skriftens e, ø, å, fx i ligge, skylle, mund; men i kigge, skylde, hund udtales de samme vokaltegn bogstavret. Bogstavforbindelserne eg og øg er flertydige; de står for lang vokal plus konsonant i fx veg og høg, men for diftongerne [ɑj] og [ɔj] i leg og røg, og de samme diftonger kan også skrives ej og øj som i vej og høj. For spiranterne (hæmmelydene) [ð] og [ɣ] har skriften ingen specielle tegn; de behandles i retskrivningen som positionsbestemte varianter af klusilerne (lukkelydene) [d] og [g]. Vokaler skrives aldrig dobbelt, og konsonanter ikke dobbelt i slutstilling. Af stavemåder som hul, fyr, læs kan man derfor ikke se, om vokalen er lang eller kort; det kan man derimod af hule, fyren, læser og hulle, fyrren, læsser, hvor enkelt konsonant betegner foranstående lang vokal og dobbelt konsonant kort vokal. Skrivemåderne ld og nd, hvor d kan være stumt, viser altid kort vokal som fx i huld, bold, vind, bande; men der skelnes mellem ordpar som kul og kuld, skin og skind, skønt alle ordene har kort vokal.

Importerede ord skrives dog ofte efter det fremmede sprogs mønster, derfor fx speeder og boom med dobbelt vokal, grill og stress med dobbelt konsonant i slutstilling og cykel, etape, kapitel med enkelt konsonant efter kort vokal. For ord, der er optaget fra fransk, er det en hovedregel, at der skrives æ og ø for fransk ai og eu, fx i sæson og miljø; dog ses også undtagelser som mayonnaise og flair. I en del ord skrives også u og y for fransk ou og u, således i kutyme for fransk coutume, men ikke i fx ouverture, jalousi, parfume.

Principielt er det kun stavningen, der reguleres gennem Retskrivningsordbogen. Men i praksis sætter ordbogen også normen for ordenes bøjningsformer; fx optager den både sværgede og svor, men kun strakt, ikke den konkurrerende form strukket, som derved indirekte forkastes. Syntaks og stil er derimod ikke officielt reguleret.

Læs videre om udtale eller læs om dansk generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/05/2014
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
AKark
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki