re-, (lat. 'igen, tilbage'), foran vokal undertiden red-, latinsk og internationalt præfiks, der har flere betydninger: 1) 'tilbage', især ved bevægelse, fx regressiv, af lat. regredi 'gå tilbage', beslægtet med lat. gradus 'skridt, trin'; modsat pro- 'frem'; 2) bruges også mere abstrakt om henføring til rette plads eller tilbageføring til bestanddele, fx redigere, af lat. agere 'bevæge, handle', om det at samle skriftligt stof til en helhed og evt. indføje det i en større sammenhæng, og relativ 'henførende', af lat. relatus 'tilbageført', om noget, der forholder sig til noget andet; betegner fx visse pronominer, men bruges i daglig tale ofte blot i betydningen 'temmelig'; 3) 'igen, på ny' om noget, der gentages eller genoptages, fx revidere '(gennem)se på ny', af lat. videre 'se', og reeksaminere 'eksaminere om igen'.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki