refleksiv

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

refleksiv, (af lat. reflexivus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', se reflekser), grammatisk betegnelse for det forhold, at subjekt og objekt i en sætning henviser til samme størrelse. I nogle sprog udtrykkes dette ved refleksive pronominer (tilbagevisende stedord), i andre ved fx verbalendelser. Refleksiv er beslægtet med medium, hvor subjektet ligeledes er både udgangspunkt og mål for handlingen. Forskellen er, at verbet i mediumsætningen beskriver en handling, man almindeligvis eller kun retter mod sig selv, fx han barberer sig og han ømmer sig, mens det i den refleksive sætning beskriver en handling, man normalt retter mod andre, fx han elsker sig selv. Medium i dansk markeres således ofte med sig, og refleksiv med sig selv.

Pronomenet sig har ikke køn og bøjes ikke i tal, jf. han/hun/de øver sig. Det tilsvarende possessive pronomen har bøjningsformerne sin, sit og sine; ved henvisning til et subjekt i tredje person flertal bruges deres, jf. han tog sit tøj over for de tog deres tøj. Se også dansk sprog og diatese.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
UHv
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki