Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi

Leksikon: Bil, båd, fly m.m.; Danmarks geografi og historie; Erhverv, karriere og ledelse; Geografi og historie; It, teknik og naturvidenskab; Krop, psyke og sundhed; Kunst og kultur; Livsstil, sport og fritid; Mad og bolig; Natur og miljø; Samfund, jura og politik; Sprog, religion og filosofi

Værker: Danmarks Oldtid; Danmarkshistorien; Dansk Biografisk Leksikon; Dansk Pattedyratlas; Dansk litteraturs historie; Gyldendals Teaterleksikon; Historien om børnelitteratur; Naturen i Danmark; Nordisk Mytologi; Symbolleksikon

Forsiden
…
Sprog
Alle lande - Sprogoversigt
Indianske sprog
sydamerikanske sprog (Du er her)

sydamerikanske sprog

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sydamerikanske sprog. De sydamerikanske sprog var oprindelig udbredt over hele kontinentet, men den europæiske kolonisationen tog livet af dem mange steder, således at antallet af sprog siden 1600-t. er blevet reduceret til ca. 14. De farvede områder på kortet angiver, hvor de sydamerikanske sprog stadig tales, selv hvor den indiansktalende del af befolkningen ikke længere udgør et flertal.

sydamerikanske sprog, indianske sprog, der tales i Sydamerika syd for Panama. På grund af uklare eller manglende klassifikationer, stor grammatisk variation og en dramatisk reduktionsrate frembyder de ca. 430-480 eksisterende sydamerikanske sprog en særlig udfordring for sprogvidenskaben.

Skønt der i præcolumbiansk tid formentlig har været 3-4 gange så mange sprog som i dag, er sprogsituationen stadig kompleks; der eksisterede alene i Brasilien i 1990'erne næsten 200 sprog, hvoraf de 50 taltes af under 100. Det bidrager til kompleksiteten, at navnet på ét og samme sprog kan have varierende stavemåder, og at det kan have flere forskellige navne; fx benævnes et af sprogene i den nordvestlige Amazonasregion både waikino —måske den etniske gruppes oprindelige betegnelse for sig selv — og pira-tapuyo, hvor sidste del af navnet er fra sproget tupí og betyder 'fjende'.

Usikkerhed i klassifikationer skyldes også, at sammenligninger af sprogene overvejende bygger på korte ordlister. Flere forskere har foreslået, at alle sydamerikanske sprog skulle være beslægtede, men denne hypotese er langtfra bekræftet. Heroverfor står en konservativ, veldokumenteret teori, hvorefter de sydamerikanske sprog udgør mere end 50 ætter og lige så mange isolater.

Sydamerikanske sprog
De sydamerikanske sprog kan traditionelt set opdeles i mere end 118 sprogætter og isolater, men klassifikationen er omstridt og for flere sprogs vedkommende uafklaret. Opgørelserne over, hvor mange der taler sprogene, er overvejende fra 1990 eller senere. Uruguay er det eneste sydamerikanske land, hvor der ikke længere tales indianske sprog.
Arawakiske sprog Den geografisk mest udbredte sprogæt i Mellem- og Sydamerika; omfatter mere end 100 sprog og tales af ca. 200.000 fra det centrale Mellemamerika i nord til Paraguay i syd og fra Andesbjergene i vest til Amazonflodens udløb i øst. Det største af sprogene i Sydamerika er guajiro, der tales af ca. 170.000 i Venezuela og Colombia. Páez Mellem- og sydamerikanske sprogæt, der bl.a. omfatter sprogfamilien chocó, hvis største sprog emberá tales af over 40.000 i Colombia, samt sproget páez, der tales af ca. 45.000 i Colombia. Yanoama Omfatter ca. 4 sprog; størst er yanomami, der tales af ca. 15.000 i det sydlige Venezuela og delstaten Roraima i Brasilien. Caribiske sprog Omfatter ca. 50 sprog, hvoraf 30 stadig tales af ca. 50.000 fortrinsvis i det nordøstlige hjørne af Sydamerika; størst er makushi, der tales af ca. 12.000 i Venezuela, Guyana, Surinam, Fransk Guyana og Brasilien. Chibcha Mellem- og sydamerikansk sprogæt, der i Sydamerika omfatter ca. 10 sprog, hvoraf det største er ica, talt af over 5000 i Colombia. Jivaro Omfatter 5 sprog, det tales af ca. 70.000 i Ecuador og Peru. Størst er shuar, der tales af ca. 30.000 i Ecuador, og aguaruna, der tales af ca. 25.000 ved floden Marañon i Peru. Tukano Omfatter ca. 30 sprog udbredt i Amazonas, Colombia, Ecuador og Peru; størst er cubeo, der tales af ca. 6000 i Colombia, og tukano, der tales af ca. 4000 i Colombia og Brasilien og er udbredt som lingua franca i Río Vaupés-området. Pano-tacano Omfatter to sprogfamilier pano, som omfatter ca. 30 nulevende sprog, herunder shipibo, der tales af ca. 15.000 i det østlige Peru, og tacano, hvor sproget tacana tales af ca. 3500 i Bolivia. Quechumara Består af to sprogfamilier, quechua og jaqui, der tales af i alt ca. 12 mio. Quechua omfatter ca. 10 sprog, det tales af ca. 10 mio.; størst er sproget quechua, inkaernes gamle sprog, der tales af ca. 3,6 mio. i Peru, Bolivia og Argentina. Jaqui omfatter sprogene jaqaru, der tales af ca. 2000 i Peru, og aymará, der tales af ca. 2 mio. i Bolivia, Argentina, Peru og Chile. Tupí Omfatter ca. 10 sprogfamilier, hvoraf den største er tupí-guaraní, med i alt ca. 30 sprog, hvoraf ca.15 stadig tales af over 5 mio. i det centrale og østlige Sydamerika. Guaraní er vidt udbredt som lingua franca og tales som modersmål af mere end 4 mio. i Argentina, Bolivia, Brasilien og især Paraguay, hvor ca. 90% af befolkningen taler dette sprog. Selve sproget tupí tales i Amazonområdet af ganske få. Ge Omfatter ca. 10 sprog; størst er shavante, der tales af ca. 2000 i Mato Grosso i Brasilien, mens sproggruppen kayapó tales af ca. 4000 i Brasilien. Samuko Omfatter 2 sprog; størst er ayoré, der tales af ca. 4000 i det sydøstlige Bolivia og det nordlige Paraguay. Mataco Omfatter ca. 10 sprog; størst er mataco, der tales af ca. 25.000 i Argentina, Colombia og Paraguay. Chon Omfatter nu kun tehuelche, der tales af ganske få i Patagonien i Argentina. Isolater Mapudungun tales af det indianske folk mapuche eller araukanerne, der udgør ca. 300.000 i den sydlige del af det centrale Chile og ca. 40.000 i tilgrænsende dele af Argentina, hvor dialekten kaldes huiliche. Chiquitano tales af ca. 40.000 øst for byen Santa Cruz i Bolivia. Ticuna tales af skønsmæssigt 20.000 i Brasilien, Peru og Colombia. Warajo eller guarauno tales af ca. 18.000 i Amacuro-deltaet i Venezuela. Nadëb tales af nogle få hundrede i de nordøstlige egne af delstaten Amazonas i Brasilien.

Den store sprogrigdom har i nogle områder ført til udstrakt brug af kontaktsprog eller lingua franca. Omkring Vaupés-floden i det vestlige Amazonland er tukano således lingua franca for ca. 20 forskellige sproggrupper, og brugen af tupí-guaraní som lingua franca, også indianere imellem, blev indført af portugisiske missionærer i Brasilien allerede fra 1600-t.

Historie

Da der for de sydamerikanske sprog, i modsætning til mange af de mellemamerikanske, ikke fandtes skrifttraditioner ved koloniseringen, begyndte dokumentationen først med de spanske og portugisiske katolske missionærers arbejder i 1600-t. Også i nutiden er det missionærer, som er mest aktive i sprogbeskrivelsen, nu dog overvejende protestantiske. Kontakten med sydamerikanske sprog har bl.a. givet låneord som kondor og pampa fra quechua.

Lyd

Antal og typer af konsonanter og vokaler skiller sig generelt ikke ud fra andre verdensdeles sprog, men Der er en tendens til, at antallet af konsonanter er større i det vestlige Sydamerika og bliver gradvis mindre mod Atlanterhavskysten. Til gengæld vokser antallet af vokaler i samme retning. En lille håndful sprog mangler helt nasalkonsonanter, hvilket er yderst sjældent i den øvrige verden.

Grammatik

Ligesom i Nord- og Mellemamerika er polysyntese et udbredt fænomen; se sprogtypologi. Polysyntese karakteriserer eksempelvis et af de største sydamerikanske sprog, quechua, samt sprogene i den geografisk mest udbredte sprogfamilie, arawakisk.

I sydamerikanske sprog er antallet af suffikser næsten altid større end antallet af præfikser. Suffikser omfatter distinktioner som tempus, aspekt, modalitet, retning, bevægelsestype og position.

De forskellige affikstyper har som regel en fast rækkefølge. Indtil midten af 1980'erne mente man, at sprog af OS-typen, der placerer objektet foran subjektet, var sjældne, og OSV-sprog med rækkefølgen objekt—subjekt—verbum ikke-eksisterende. Men Sydamerika frembyder mere end et dusin veldokumenterede eksempler på OS-sprog, fx nadëb og warao. Se også indianske sprog og nordamerikanske sprog.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

Viser 1 af 1 billeder

Filer

Fil	Tilføjet af
[-+] 25655751.601.svg (251.39 kB) Sydamerikanske sprog. De sydamerikanske sprog var oprindelig udbredt over hele kontinentet, men den europæiske kolonisationen tog livet af dem mange steder, således at antallet af sprog siden 1600-t. er blevet reduceret til ca. 14. De farvede områder på kortet angiver, hvor de sydamerikanske sprog stadig tales, selv hvor den indiansktalende del af befolkningen ikke længere udgør et flertal.	Admin 05/02/2009
25655751.601.svg (251.39 kB) Sydamerikanske sprog. De sydamerikanske sprog var oprindelig udbredt over hele kontinentet, men den europæiske kolonisationen tog livet af dem mange steder, således at antallet af sprog siden 1600-t. er blevet reduceret til ca. 14. De farvede områder på kortet angiver, hvor de sydamerikanske sprog stadig tales, selv hvor den indiansktalende del af befolkningen ikke længere udgør et flertal.	Admin 02/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
08/03/2013
Ekspert: RTE
Oprindelig forfatter: SWich
02/02/2009

Emnetræ

Alle lande - Sprogoversigt
- Indianske sprog
  - ...
  - pano
  - penutiske sprog
  - pima-papago
  - quiché
  - sydamerikanske sprog
  - taino
  - tlapanekisk
  - tsimshian
  - tucano
  - tukano
  - ...