esperanto

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Esperanto. Esperantoflaget stammer fra den første verdenskongres for esperantister, der blev afholdt i 1905 i Boulogne-sur-Mer i Frankrig.

esperanto, kunstsprog med stor international udbredelse. Sproget er konstrueret af den polsk-jødiske øjenlæge Ludwik Zamenhof (1859-1917), som under pseudonymet Doktoro Esperanto 'den håbende læge' i 1887 udgav den første indføring i sproget med grammatik, ordliste og tekstprøver; heraf sprogets navn.

Skrift og udtale

Esperanto, hvor udtalen er romanskpræget, tager udgangspunkt i det latinske alfabet, hvoraf nogle bogstaver kan kombineres med diakritiske tegn:

Cirkumfleks: ĉ, ĝ, ĥ, ĵ og ŝ.

Breve: ŭ

Skrift og udtale
Udtale af konsonanter
bogstav udtale eksempel
c [ʦ] certa [ˈʦerta] 'sikker'
ĉ [ʧ] ĉevalo [ʧeˈvalo] 'hest'
ĝ [ʤ] ĝojo [ˈʤojo] 'glæde'
ĥ [χ] ĥaoso [χaˈoso] 'kaos'
ĵ [ʒ] ĵaŭdo [ˈʒawdo] 'torsdag'
ŝ [ʃ] ŝafo [ˈʃafo] 'får'
z [z] kuzo [ˈkuzo] 'fætter'

Trykket ligger altid på næstsidste stavelse, fx la uˈnua malˈgranda lerˈnejo 'den første lille skole'.

Grammatik

Ordbøjning og ordafledning foregår ved hjælp af et begrænset antal faste præ- og suffikser. Substantiver ender altid på -o, adjektiver altid på -a, adverbier på -e, fx amo 'kærlighed', ama 'kærlig', ame 'kærligt, på en kærlig måde'. Den bestemte artikel er altid la, og flertalsendelsen for både substantiver og adjektiver er -j: la granda domo 'det store hus', la grandaj domoj 'de store huse'. Objektet har endelsen -n: mi vidas la grandan domon 'jeg ser det store hus', mi vidas la grandajn domojn 'jeg ser de store huse'. Verberne, som i infinitiv ender på -i, bøjes således:

Grammatik
infinitiv ami at elske
nutid mi amas jeg elsker
datid mi amis jeg elskede
fremtid mi amos jeg vil elske
konditionalis mi amus jeg ville elske
imperativ amu elsk
nutids participium aktiv amanta elskende
nutids participium passiv amata elsket

Ordforråd

Ordrødderne er mest latinske og romanske med et vist tilskud af tyske, engelske og slaviske ord. Esperantos konsekvente udnyttelse af alle sprogets afledningsendelser muliggør et meget stort og logisk gennemsigtigt ordforråd, men giver samtidig sproget et stift og skematisk præg og lægger afstand til et mere "naturligt" internationalt ordforråd; denne argumentation er bl.a. blevet fremført af forkæmpere for mere "naturalistiske" kunstsprog, fx interlingua. Se også ido og kunstsprog.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Esperanto. Esperantoflaget stammer fra den første verdenskongres for esperantister, der blev afholdt i 1905 i Boulogne-sur-Mer i Frankrig.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+330469.801.svg (1496 bytes)

Esperanto. Esperantoflaget stammer fra den første verdenskongres for esperantister, der blev afholdt i 1905 i Boulogne-sur-Mer i Frankrig.

Admin

16/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/10/2011
CMunk
09/05/2009
Redaktionen
16/02/2009
Ekspert
CMunk
Oprindelig forfatter
JKat
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki