© SDE
Esperanto. Esperantoflaget stammer fra den første verdenskongres for esperantister, der blev afholdt i 1905 i Boulogne-sur-Mer i Frankrig.
esperanto, kunstsprog med stor international udbredelse. Sproget er konstrueret af den polsk-jødiske øjenlæge Ludwik Zamenhof (1859-1917), som under pseudonymet Doktoro Esperanto 'den håbende læge' i 1887 udgav den første indføring i sproget med grammatik, ordliste og tekstprøver; heraf sprogets navn.
Esperanto, hvor udtalen er romanskpræget, tager udgangspunkt i det latinske alfabet, hvoraf nogle bogstaver kan kombineres med diakritiske tegn:
Cirkumfleks: ĉ, ĝ, ĥ, ĵ og ŝ.
Breve: ŭ
| Udtale af konsonanter | ||
| bogstav | udtale | eksempel |
| c | [ʦ] | certa [ˈʦerta] 'sikker' |
| ĉ | [ʧ] | ĉevalo [ʧeˈvalo] 'hest' |
| ĝ | [ʤ] | ĝojo [ˈʤojo] 'glæde' |
| ĥ | [χ] | ĥaoso [χaˈoso] 'kaos' |
| ĵ | [ʒ] | ĵaŭdo [ˈʒawdo] 'torsdag' |
| ŝ | [ʃ] | ŝafo [ˈʃafo] 'får' |
| z | [z] | kuzo [ˈkuzo] 'fætter' |
Trykket ligger altid på næstsidste stavelse, fx la uˈnua malˈgranda lerˈnejo 'den første lille skole'.
Ordbøjning og ordafledning foregår ved hjælp af et begrænset antal faste præ- og suffikser. Substantiver ender altid på -o, adjektiver altid på -a, adverbier på -e, fx amo 'kærlighed', ama 'kærlig', ame 'kærligt, på en kærlig måde'. Den bestemte artikel er altid la, og flertalsendelsen for både substantiver og adjektiver er -j: la granda domo 'det store hus', la grandaj domoj 'de store huse'. Objektet har endelsen -n: mi vidas la grandan domon 'jeg ser det store hus', mi vidas la grandajn domojn 'jeg ser de store huse'. Verberne, som i infinitiv ender på -i, bøjes således:
| infinitiv | ami | at elske |
| nutid | mi amas | jeg elsker |
| datid | mi amis | jeg elskede |
| fremtid | mi amos | jeg vil elske |
| konditionalis | mi amus | jeg ville elske |
| imperativ | amu | elsk |
| nutids participium aktiv | amanta | elskende |
| nutids participium passiv | amata | elsket |
Ordrødderne er mest latinske og romanske med et vist tilskud af tyske, engelske og slaviske ord. Esperantos konsekvente udnyttelse af alle sprogets afledningsendelser muliggør et meget stort og logisk gennemsigtigt ordforråd, men giver samtidig sproget et stift og skematisk præg og lægger afstand til et mere "naturligt" internationalt ordforråd; denne argumentation er bl.a. blevet fremført af forkæmpere for mere "naturalistiske" kunstsprog, fx interlingua. Se også ido og kunstsprog.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 330469.801.svg (1496 bytes) Esperanto. Esperantoflaget stammer fra den første verdenskongres for esperantister, der blev afholdt i 1905 i Boulogne-sur-Mer i Frankrig. | Admin 16/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki