nylatin (I Danmark)

brød humanismen for alvor igennem med Reformationen, men først en generation senere så man resultatet af satsningen på humanistiske latinskoler i form af en nylatinsk guldalder under Frederik 2., der førte en ambitiøs kulturpolitik. Den elegante lyriker Hans Jørgensen Sadolin (1528-ca. 1600) blev laurbærkronet hofdigter. Erasmus Lætus blev adlet for sine omfangs- og ordrige læredigte og nationale eposer, bl.a. Margaretica (1573) om dronning Margrete. Hans højst personlige prosaskildring af Christian 4.s dåb er tilgængelig i en moderne dansk oversættelse. Også inden for periodens største prestigeprojekt, Tycho Brahes Uranienborg, var latindigtningen et vigtigt element i den sofistikerede internationale tone. I Hertugdømmerne udfoldede den kongelige statholder Henrik Rantzau sig som mæcen i stor stil for latindigtere og historikere fra hele det nordtyske område. En latinsk Danmarkshistorie lod trods gentagne forsøg vente på sig, men i 1630'erne kom hele to, begge skrevet af nederlændere: Johs. Pontanus (1571-1639) og Johs. Meursius (1579-1639). Den sidste var professor ved Sorø Akademi, hvor også satiredigteren Johannes Lauremberg (1590-1658) underviste. På samme tid skrev sønderjyden Zacharias Lund (1608-67) bl.a. en samling kærlighedselegier, hvor jagt, kærlighed og klassisk lærdom går op i en højere enhed. Svenskekrigene og enevælden kaldte på panegyrik og propaganda i stadig konkurrence med den svenske latinlitteratur, der havde sin guldalder her i Sveriges "stormagtstid". Ved enevældens indførelse 1660 ser man, at den latinske lejlighedsdigtning fik direkte betydning for udlandets opfattelse af begivenheden. Københavns belejring 1658-59 blev skildret i episke digte af både Ole Borch og Henrik Harder. Sidstnævnte er dog især kendt som en af tidens store epigrammatikere. Begge er blandt de seks digtere, hvis samlede digte blev udgivet af Frederik Rostgaard i Deliciæ quorundam poetarum Danorum (1693, Antologi af danske digtere). Den sidste hovedskikkelse er Holberg, der ud over Niels Klim skrev sine erindringer (Levnedsbreve) og mere end 900 epigrammer på latin.