låneord

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

låneord, ord, som er optaget fra et fremmed sprog, og som adskiller sig fra en anden type af importerede ord, såkaldte fremmedord, ved at være fuldt tilpasset det modtagende sprogs struktur. Fx er det engelske ord tank optaget i dansk dels som låneordet tank [tɑŋʔg] 'beholder' med plur. tanke, dels som fremmedordet [ta:ŋk] 'kampvogn', der oftest får engelsk plur. tanks.

Til låneord regnes også såkaldte oversættelseslån, fx samvittighed efter latin conscientia, som atter gengiver græsk syneidesis 'medviden', og frynsegode efter engelsk fringe benefit.

Låneord optages i mange tilfælde sammen med en ting, de betegner, fx i middelalderen tegl gennem nedertysk fra latin tegula 'tagsten'; ofte kan de tilføre sproget nye betydningsnuancer som bedrøvet, traurig, trist, der er indlånt fra hhv. nedertysk, højtysk og fransk, ved siden af de hjemlige uglad, sorgfuld og mod i hu. Lån skyldes ofte det långivende sprogs højere prestige. Se også dansk sprog.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
AKark
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki