leksikografi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

leksikografi, videnskaben om ordbøger til forskel fra leksikologi, som er læren om ordforrådet, og fra encyklopædi, som er læren om ting og begreber. Områderne er svære at afgrænse, og termerne er ikke altid klart holdt ude fra hinanden.

Ordbøger opdeles typologisk mht. formål, disponering og afgrænsning. De er i almindelighed deskriptive og sigter mod en beskrivende fremstilling af ord og udtryk inden for afgrænsede rammer. De kan også være normative med det formål at anbefale eller foreskrive en bestemt ordform eller ordbrug som den rette, jf. Retskrivningsordbogen, der regulerer stavning og grammatik. Endelig kan ordbøger være proskriptive og dermed fx anbefale valg af ord, jf. Knud Hjortøs Afløsningsordbog (1933), som foreslår danske ord til afløsning af fremmedord.

Ordet leksikografi kommer af græsk lexikos 'vedrørende ord' og -grafi.

Der kan bl.a. skelnes mellem ensprogede og to- eller flersprogede ordbøger. De ensprogede beskriver sprogets ord ved hjælp af sproget selv, oftest med vægten lagt på en redegørelse for ordenes betydning. Til gruppen hører nationale ordbøger over mange europæiske sprog, udarbejdet med støtte af sprogakademier o.l., fx i Italien 1612, i Frankrig 1694, i Spanien 1726 og i Rusland 1816. Voluminøse ensprogede ordbøger er udgivet over tysk fra 1838, engelsk fra 1884, svensk fra 1893 og dansk fra 1919. De to- eller flersprogede ordbøger findes i stort tal. Her oversættes ord i ét sprog, ofte benævnt kildesproget, til ord i et eller flere andre sprog, såkaldte målsprog, med det formål at lette kommunikationen mellem sprogenes udøvere.

Alle ordbøger må begrænse deres emneområde i en eller flere henseender, fx historisk, geografisk, tematisk, tekstuelt, stilistisk og mht. bekendthed. De specialiseres ofte mht. behandling af ordenes oprindelse, historie, betydning, udtryk eller brugsområder.

Historisk kan man vælge at dække en bestemt periode af sprogets historie, fx nutiden.

Geografisk bestemt er dialektordbøger, som beskriver sproget i en enkelt del af et større sprogområde, fx jysk eller bornholmsk.

Tematisk afgrænsede er fx fagspecifikke ordbøger, som beskriver ordforrådet inden for et givet fagligt område, fx botanik, musik eller bibliofili.

En tekst eller et forfatterskab kan danne materiale til ordbøger af tekstuel art, fx over Saxo, Arrebo, Holberg, med det formål at sikre en nøjagtigere tekstforståelse og tekstbeskrivelse.

En anden afgrænsning af ordbogsområder kan være af stilistisk karakter og fx omhandle slang eller skolesprog.

Også bekendthed kan være et bestemmende princip for ordbøger, fx fremmedordbøger og forkortelsesordbøger. De omfatter ord, som antages at afvige fra eller være ubekendte i en given norm.

Etymologiske ordbøger har ordenes oprindelse og evt. betydningshistorie som emne.

Hvor ordenes betydningsrelationer bestemmer opbygningen, taler man om synonymordbøger. Opslagsordene sammenstilles her med ord, der mht. betydning er helt eller delvis identiske.

Beslægtet med denne type ordbøger er begrebsordbøger, også kaldet ideologiske ordbøger eller tesaurer, hvor ord inden for et givet begrebsområde er samlet, fx kærlighed, vævning.

Af ordbøger, som har ordenes form eller udtryk som emne, kan anføres udtaleordbøger og retrogradordbøger eller baglænsordbøger, hvor ordene alfabetiseres efter sidste, næstsidste etc. bogstav. Den primære hensigt med denne type er at skabe grundlag for viden om sprogets orddannelsesstruktur, afledningsendelser og sammensætningsformer.

Hertil kommer frekvensordbøger, hvor ordene angives efter hyppighed.

Af fraseologiske ordbøger, der omhandler ords kombinationsmuligheder, findes foreløbig kun et fåtal i Danmark.

Navnestof, herunder såvel person- som stednavne, præsenteres i onomastiske ordbøger.

Forskning

Der foregår omfattende leksikografisk forskning, både internationalt og i Danmark. Den internationale forskning finder bl.a. sted i EURALEX' regi, og forskning publiceres fx i International Journal of Lexicography.

Hjemmeside for EURALEX

I Danmark findes foreningen Leksikografer i Danmark (LEDA). Der eksisterer også en nordisk forening for leksikografi (NFL), og der afholdes jævnligt konferencer.

Hjemmeside for Leksikografer i Danmark (LEDA)

Teoriudvikling om ordbøger, metaleksikografi, står stærkt i Danmark bl.a. på grund af Center for Leksikografi, Handelshøjskolen i Århus. Her fokuseres på brugen af ordbøger, dvs. det funktionelle aspekt. Denne leksikografiske funktionalisme forsøger at opbløde de traditionelle ordbogsgenrer og i stedet tage udgangspunkt i leksikografiske funktioner. Sådanne funktioner er fx tekstreception og -produktion, oversættelse, videnstilegnelse, korrektur og underholdning. De kan varetages og kombineres på mange måder, ikke nødvendigvis inden for rammerne af de kendte ordbogstyper. UdvikIingen af nye leksikografiske metoder fører også til nye ordbøger. Således har centret lanceret en række frit tilgængelige og opdaterbare ordbøger på internettet.

Hjemmeside for Center for Leksikografi

Digitale ordbøger

Ordbøger bliver i stigende grad elektroniske, hvilket giver helt nye muligheder mht. fx plads, søgemuligheder, udtalefunktioner og øvelser... Læs videre om digitale ordbøger.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
22/01/2013
Redaktionen
09/11/2011
Ekspert
ONT
Oprindelige forfattere
Faroe
31/01/2009
JKoS
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki