nomen, (lat. 'navn'), grammatisk betegnelse, der i de indoeuropæiske sprog omfatter substantiver, adjektiver, pronominer og talord, men ikke verber.
Morfologisk er nominer karakteriseret ved kategorier som genus, numerus og evt. kasus over for verbernes tempus og modus. Syntaktisk fungerer nominer typisk som subjekt og objekt, dvs. som verbets aktanter, eller indgår i præpositionsforbindelser. Der er i en sætning derfor som regel flere nominer, men kun ét finit verbum, jf. Hunden bed den lille pige i benet, som rummer fire nominer og et verbum. Semantisk betegner nominer oftest ting, væsener og egenskaber, mens verber betegner tilstande, processer og begivenheder. Se også grammatik, kasus og ord.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki