sætning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

sætning, i sprogvidenskab en sammenhængende ordgruppe, der fremtræder som et komplet udsagn og udgør en prosodisk enhed, se prosodi. En sætning kan dog bestå alene af det centrale led, verbet, når det står i imperativ. Sætningsbegrebet indgår også i discipliner som filosofi og logik.

Traditionelt er sætningen, både i filosofi og sprogvidenskab, blevet defineret efter sit indhold som et komplet udsagn, dvs. et sprogligt udtryk, der mindst omfatter et subjekt og et prædikat. I sætningen De små piger leger i haven er subjektet de små piger det emne, der fortælles noget om, mens prædikatet leger i haven er det, der fortælles om subjektet. Man går altså i sætningen ud fra noget kendt og føjer hertil ny information gennem prædikatet. En sådan synsvinkel på sætningens opbygning passer til en konstituentorienteret syntaks, mens sætningen ved en relationsorienteret syntaks gerne fremstilles som struktureret omkring et verbal, hvorfra alle relationer udgår.

Når sætningen kaldes et komplet udsagn, sigtes der også til, at den kan stå alene, uanset at enkeltstående ord og mindre ordgrupper kan forekomme i ufuldstændige sætninger. Sætningen er karakteriseret ved at have en særlig afsluttet tonegang, på dansk i almindelige fremsættende sætninger således en stigende tone efterfulgt af en faldende. Ved sætningens slutning markeres oftest en let pause.

Lingvistisk kan sætningen beskrives som sprogets største syntagme, dvs. den største ordgruppe, for hvilken formelle kombinationsregler kan gives. Der findes ganske vist regler angående sproglige sammenhænge, der går ud over sætningens grænser, men de er hovedsagelig af indholdsmæssig eller leksikalsk art. Inden for sætningen kan man derimod syntaktisk påvise, hvilke slags ord der kan stå på de enkelte pladser.

I en sætning er der normalt et verbal og et subjekt og derudover en række andre led, som hovedsagelig er afhængige af verbalet, der opfattes som det centrale led, hvorom sætningen er dannet. Der findes dog, også i indoeuropæiske sprog som latin og russisk, nominalsætninger uden verbal, hvor andre indoeuropæiske sprog ville bruge et verbum af typen være, jf. det latinske citat Homo homini lupus 'det ene menneske er en ulv over for det andet'. Man kan desuden på dansk og mange andre sprog i en del konstruktioner udelade verbalet for at undgå en gentagelse: Han var en bedrager, og hun en hæler. En sådan forkortet sætning, der har sætningsfunktion, men mangler verbal, benævnes sætningsemne.

Helsætninger og ledsætninger.

For sætningen som for andre syntagmer gælder sprogets rekursivitet, dvs. at en bestemt konstruktionstype kan gentages inden i sig selv; principielt set et ubegrænset antal gange, men i praksis dog ofte begrænset af overskuelighedshensyn. En sætning, der er et led i en anden sætning, kaldes en ledsætning eller bisætning, og en sætning, der ikke er led i en anden sætning, en hovedsætning eller helsætning. Ledsætningen er en del af den sætning, den er led i, jf. hun har lovet, de kommer, hvor ledsætningen er objekt for hovedsætningens verbal. En ledsætning kan indgå i en anden ledsætning, fx hun har lovet, (at de vil fortælle, (hvad der sker)).

Ledsætninger har på dansk som påvist af bl.a. Paul Diderichsen en lidt anden opbygning end hovedsætninger. De indledes ofte af konjunktioner som at, om, hvis, skønt, og ledstillingen er anderledes end i hovedsætninger, især i sætningens første del. Mens fx nægtelser kommer efter det finitte verbum i en hovedsætning, kommer de før i en ledsætning: Jeg vidste ikke, at du ikke kom. Hvis der i hovedsætningen sættes noget som helst andet end subjektet på førstepladsen i det såkaldte forfelt, rykkes subjektet hen bag verbalet, fx dengang vidste jeg ikke, at du ikke kom. I ledsætninger kommer subjektet altid før verbet. Disse ledstillingsregler for danske sætninger volder mange vanskeligheder for udlændinge, der vil lære dansk. Se også grammatik, lingvistik og pragmatik.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
ES-H
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki