græsk (Nygræsk - Skrift og udtale)

Det er i nygræsk let at gå fra skrift til udtale, men især vokalerne har af historiske grunde flere stavemåder; således skelnes der i retskrivningen stadig mellem omikron (ο) og omega (ω), selvom begge udtales som et åbent o, og lyden i kan i nygræsk staves på hele fem forskellige måder: η, ι, υ, ει, οι.

Nygræsk har fem vokaler og mange "bløde" konsonanter, fx [ð], [θ], [ɣ], [z] og [ç]. Men sproget har intet "tykt s" [ʃ], således at sh-, ch- og sch- både skrives og udtales [s], fx σοκολάτα [sʌkʌˈlɑtɑ] 'chokolade' og Σαίξπηρ [ˈsɛkspiɾ] for Shakespeare.

Med internationaliseringen er kendskabet til det latinske alfabet blevet mere og mere udbredt, og ofte gengives person- og stednavne også med latinsk skrift, fx i pas og på vejskilte. Der er dog en del variation i gengivelsen, fx kan Χανιά staves både Hania og Chania, og Δελφοί både Delphoi og Delfi. Ved gengivelse af udenlandske ord benyttes snart latinsk, snart græsk skrift enten med det traditionelle græske navn, fx Βερολίνο [vɛɾʌˈlinʌ] 'Berlin', eller med en tilstræbt udtalekorrekt gengivelse, fx σλάιντς [slɑjds] 'lysbilleder'; reklameverdenen foretrækker latinske bogstaver.