agglutinerende sprog

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

agglutinerende sprog, (lat. agglutinare 'sammenklæbe'), sprog, hvori ordene har en kompleks, men gennemskuelig struktur. I disse sprog er det karakteristisk, at det enkelte ord skifter form efter dets grammatiske funktioner og betydninger, og at dette sker ved tilføjelse af kæder af grammatiske elementer (affikser) enten i begyndelsen eller i slutningen af ordet.

I en tyrkisk bøjningsform i genitiv flertal er 'flertal' udtrykt ved én endelse og betydningen 'genitiv' ved endnu en endelse, uden at disse elementer på nogen måde smelter sammen. Dermed er et agglutinerende sprog forskelligt fra et flekterende sprog som fx latin, hvori genitiv flertal udtrykkes ved en enkelt, kompleks endelse. Forskellen ses i tyrkisk adam-ın 'mands' og adam-lar-ın 'mænds' over for latin vir-i 'mands' og vir-orum 'mænds'.

Sammenlign med flekterende sprog, polysyntetiske sprog og isolerende sprog.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
11/10/2011
Ekspert: AHyll
Oprindelig forfatter: JRisc
29/01/2009

Emnetræ

Sprog
- Sproghistorie og -typologi
  - adstrat
  - agglutinerende sprog
  - analogidannelse
  - analytiske sprog
  - arealtypologi
  - balkanlingvistik
  - Balkansprogforbundet
  - enstavelsessprog
  - etymologi
  - etymon
  - ...